Flot sejr i sæsondebut til Vendsyssel Elite Badminton

Clara Nistad fik comeback i VEB-trøjen og vandt begge sine kampe. Her sammen med Niclas Nøhr.

Flot sejr i sæsondebut til Vendsyssel Elite Badminton

25. august 2021 - kl. 8:20 - af

For øjnene af 425 tilskuere i Arena Nord i Frederikshavn fik Vendsyssel Elite Badminton en perfekt sæsonstart i Badmintonligaen med en sejr på hele 7-2 over Værløse. Det var netop Værløse, som VEB tabte 1-5 til i DM-semifinalen for kun to måneder siden, så den store sejr smagte ekstra godt – endda med tre vendelboer på VEB’s hold.

– Værløse har et stærkt og homogent hold. Vi havde regnet med, at det blev en tættere kamp, men de var ramt af et par afbud på herresiden, som gjorde ondt. Vi manglede dog også nogle spillere, så ingen skal pille ved sejren. Vi var klar fra start, og der var flere meget opløftende præstationer, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen.

Aftenens flotteste indsats leverede den nykårede danmarksmester i herresingle, Victor Svendsen. 21/10, 21/17 besejrede han Rasmus Messerschmidt, som VEB-spilleren også mødte i DM-finalen i Esbjerg tidligere på måneden. I første sæt ramte Victor Svendsen et vildt højt niveau. Det var dybt imponerende at være vidner til.

Svenskeren Clara Nistad fik comeback i VEB-trøjen efter flere sæsoners fravær. Hun afløste Cheryl Seinen (afbud), og det gjorde hun med to fine sejre. Sammen med Niclas Nøhr vandt Clara Nistad 21/15, 21/17 i anden mixeddouble, og sammen med Debora Jille blev det til en lidt uventet sejr i damedouble over Julie Finne-Ipsen/Mai Surrow. 13/21, 21/19, 21/12 vandt de to VEB-spillere, som kommunikerede fint på banen.

Stærkt af Clara Nistad, som i den grad stemplede ind og viste, at hun er klar til flere kampe i VEB-trøjen.

VEB vandt også begge damesingler. Kirsty Gilmour sejrede i tre sæt (21/16, 15/21, 21/7) over Julie Dawall – sølvvinder fra DM. Skotten var bagud med 3/6 i tredje sæt! 20-årige Josefine R. Jensen vandt 22/20, 21/8 over Frederikke Toft.

I første mixeddouble vandt Debora Jille/Robin Tabeling med 21/17, 21/13 efter visse startproblemer, men de kom stærkt igen.

VEB’s syvende sejr faldt i anden herredouble, hvor Zvonimir Durkinjak/Victor Svendsen vandt 21/19, 21/9.

De to nederlag kom i anden herresingle, hvor debutanten Magnus Johannesen tabte 21/10, 18/21, 18/21. Den kun 19-årige VEB-spiller viste høj klasse i første sæt, men desværre lukkede han Ditlev Jæger Holm ind i kampen, og til sidst manglede der lidt fysik til at stå imod presset fra Værløse-spilleren. Ærgerligt for Magnus Johannesen, men han tager mange gode ting med fra sin ligadebut.

Endelig tabte VEB aftenens sidste kamp. Robin Tabeling/Niclas Nøhr blev noget skuffende slået 23/25, 20/22 af Ditlev Jæger Holm/Mads Thøgersen.

– 7-2 giver tre bonuspoint og altså 10 point på pointkontoen. Det er meget, meget tilfredsstillende og en god ballast, inden vi torsdag aften møder Skovshoveds danske mestre på udebane, siger Allan Kolbro Nielsen.

Det gør bestemt ikke sejrsfølelsen ringere, at en tredjedel af VEB’s hold tirsdag aften bestod af spillere fra Vendsyssel: Josefine R. Jensen (Frederikshavn) Victor Svendsen (Hjørring), Magnus Johannesen (Brønderslev). Vi kan i den forbindelse næsten tælle Zvonimir Durkinjak med. Han er i gang med sin 11. sæson i VEB og er flyttet fra Zagreb til Skagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot sejr i sæsondebut til Vendsyssel Elite Badminton' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER