Klovneskulpturer i Galleri Mile

Klovneskulpturer i Galleri Mile

26. august 2021 - kl. 6:39 - af

Lige nu er der udstilling i Galleri Mile med maleren og skulptøren  Lisbeth Graae og keramikeren Jessie Pott, som også er indehaver af Galleri Mile. 

Lisbeth Graae viser på denne udstilling sine klovneskulpturer i materialerne bronze og keramik – et tema hun har arbejdet med i mange år, og som hun har udstillet flere gange i Paris og samt flere steder i Tyskland ,og hun er blevet inviteret til et samarbejde med et italiensk galleri .

Invitationen har hun fået, fordi hun har et atelier i Piemonte i Italien, hvor inspirationen til nye cirkus/klovnebilleder næres af, at vores klovnefigurer er opstået ud fra commedia dell´arte forestillingerne i det italienske folkeliv- og den er en arketype, som de fleste af os har et forhold til. I billedkunstens verden er klovnefiguren et meget brugt og elsket motiv, et spejl, vi kan holde op for os – og gennem sit gøgleri får den os til at reflektere over livet og vores forhold til medmennesket. Det ydre og det indre, masken og mennesket:

 ”Klovnen tiltrækker mig specielt… fordi han adskiller sig fra verdenen gennem latteren. Denne latter har intet homerisk over sig. Det er en stille latter, som vi betegner glædesløs. Klovnen lærer os, at vi skal le over os selv. Og denne vores latter bliver båret af tårer”(Henry Miller) 

På denne udstilling viser hun sine parafraser over de kendte afbildninger på hulevæggene i Lasceauxgrotten, men også sine nye Dantebilleder, som er en parafrasering af Gustave Doré `s kobberstik til Dantes værk : La divina commedia, som hun bearbejder til et mere nutidigt formsprog.

 Samme fortælling har for et par år siden været vist på den danske teaterscene, i en tidssvarende opsætning og med stor publikumsucces og forfatteren Dan Brown ( kendt af mange for Da Vinci Mysteriet) har skrevet en roman ned titlen INFERNO, som udspiller sig i Firenze med Dantes værk som omdrejningspunkt.

Dantes 100 sange/kapitler er fordelt på 3 dele:  Inferno (helvede), Purgatorio (skærsilden) og Paradiso og har form af en vandring gennem de tre katolske dødsriger,  hvor Dante på sin rejse møder og taler med de afdøde, som opholder sig der.

En stor og inspirerende billedverden som har udviklingspotentiale for en kunstner.

Udstillingsperiode :  23.8. – 1.9.2021 kl. 10 -17

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Klovneskulpturer i Galleri Mile' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger