Slut sommeren af med en stemningsfuld Klitkorskoncert

FOTO: Peter Broen.

Slut sommeren af med en stemningsfuld Klitkorskoncert

30. august 2021 - kl. 6:58 - af

Klitkoret vil i samarbejde med Det Grå Fyr invitere til HYGGE- OG FÆLLESSANGSKONCERT i gården ved Det Grå Fyr.

Koncerten bliver søndag den 5. september kl. 15.30, og man er velkommen til at medbringe en klapstol.

Alle i Klitkoret glæder sig så meget til at komme i gang med at synge igen ovenpå en lang pause. Denne gang også med den store glæde, at det bliver fællessang med publikum.

Det har været rigtigt kedeligt for os i perioden med corona med masser af aflysninger, og vi har ikke kunnet mødes på normal vis. Det betød også, at den store planlagte koncert med Kim Sjøgren – “Bryrup Sommerkoncert på Kim Sjøgrens landsted” – er blevet aflyst 2 gange. Først skulle det være i august 2020, men den blev aflyst. Så skulle det være i august 2021 og den blev desværre også aflyst. Men der er heldigvis blevet lavet en ny aftale med Kim Sjøgren til august 2022, og vi er allerede gået i gang med at øve os på sangene til denne koncert – det bliver stort !!!

Men i første omgang glæder vi os nu til HYGGE- OG FÆLLESSANGSKONCERTEN den første søndag i september.

Det bliver gratis at komme til koncerten, og Cafeen ved det Grå Fyr holder åbent, og der bliver mulighed for, at man kan købe forfriskninger her.

Vi glæder os til at se jer, og vi håber på godt vejr.

Alle er velkomne.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slut sommeren af med en stemningsfuld Klitkorskoncert' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger