Alle der har været udsendt blev takket på Skagen Odde og Naturcenter

Skagen Odde og Naturcenter lagde plads til arrangementet.

Alle der har været udsendt blev takket på Skagen Odde og Naturcenter

6. september 2021 - kl. 8:05 - af

Flagdagen blev i går markeret ved et arrangement på Skagen Odde og Naturcenter. Viceborgmester Bjarne Kvist guidede de fremmødte igennem dagens program.

Klitkoret og Søværnets Tamburkorps stod for den musikalske underholdning.

På flagdagen takkes alle de, der har været udsendt på internationale missioner på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister. Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Flagdagen for Danmark udsendte blev afholdt første gang i 2009.

Initiativtageren til dagen var Kim Eg Thygesen, der har været udsendt til Kosovo og Afghanistan. 

Blandt talerne var Borgmester Birgit Hansen, og du kan læse hendes tale her:

Kære veteraner, kære pårørende til udsendte og tidligere udsendte – god formiddag alle sammen.

Jeg har set frem til denne dag. Flagdagen.
I år er det 3. gang kommunen i samarbejde med Flådestation Frederikshavn afholder veteran arrangement, et helt særligt sted i vores kommune. Første år på Veteranhjemmet og sidste år i Bangsbo Botaniske Have.
I år er valget faldet på Skagen Odde Naturcenter, og det er der en god grund til.

Danmarks forsvar har gennem mange år haft en naturlig betydning for Nordjylland og Skagen.
Mest synlig i vores kommune er måske Flådestation Frederikshavn, som også nyder godt af arbejdskraft her fra Skagen.
Men lidt borte, væk fra alfarvej, herude i dettenaturskønne område, finder man ”Radarhoved Skagen” – også benævnt ”Kuplen på Grenen”.
Herfra, næsten skjult i den smukke natur, som en del af ”Flyvevåbnets Air Control Wing”, overvåger man 24/7 vores nationale luftrum i tæt samarbejde med vores NATO allierede.

Radarhoved Skagens historie går helt tilbage til 1956.
Oprettet med hjælp fra USA, som en del af Marshall-hjælpen
– dengang en radarstation der var følsom for elementernes rasen, bygget uden radome (kuppel).
Så i stiv kuling måtte antennerne holdes og bindes fast med kraftigt tovværk.

Fra først i 80erne til sidst i 90erne havde ”Kontrol og varslingsskolen” til huse i det der hed Flyvestation Skagen,
antallet beskæftigede ved Flyvestation Skagen var på daværende tidspunkt 120 medarbejdere + elever.
Kontrol og Varsling delen blev i 2003 flyttet til Karup, men 20 specialiserede medarbejdere blev i Skagen, hvor de fortsat har deres virke, på ”Radarhoved Skagen”.

Hovedparten af disse højt specialiserede medarbejdere har gennem mange år stillet radar og operatør kompetencer til rådighed ved internationale operationer, helt tilbage fra 2005, bl.a. i Irak og Afghanistan.

Det er derfor helt oplagt at afholde dette års Flagdag hos naboen til ”Kuplen på Grenen”, lige her på Skagen Odde Naturcenter.

Frederikshavn Kommune er blandt de kommuner i Danmark, hvor der er bosat flest veteraner. Danskere der har været udsendt på en mission på Danmarks vegne.

Det føles rart og godt at vide at mange af Danmarks tidligere udsendte har lyst til at bo her blandt os. Vi kan tilbyde et meningsfyldt hverdagsliv tæt på natur, hav, kyst, skove, strande, men også fritidsliv. Højt til himlen i Lysets land.

Flagdagen er dagen hvor vi synligt viser Danmarks veteraner og deres pårørende respekt og siger tak for indsatsen. Flagdagen giver os herhjemme en mulighed for at vise, hvor stolte vi er af alle vore udsendte og jeres bidrag, til at gøre verden til et bedre sted for mennesker.
Jeg vil ikke undlade at nævne, at jeg har den yderste respekt for diskussioner om, nytter det og er det prisen værd? Vi ved, at den diskussion, de overvejelser, og de snakke foregår aktuelt. Lad os turde tage snakken – os mennesker imellem. I et demokratisk samfund.

Lige meget hvor i verden jeres tilstedeværelse og indsats er påkrævet, tager I ansvaret på jer, og løser opgaven når den bliver jer pålagt.
Tak til jer, der har været ude, og tak til jer, der lige nu er ude, for at tage en tørn for Danmark.

Flagdagen er også en dag, der giver os mulighed for at anderkende savn og bekymringer hos jeres kære. Dem derhjemme, der får alting til at hænge sammen, så I har noget og nogen at komme hjem til. Nogen der savner jer.
Tak til jeres pårørende – vi ved det kan være svært at gå derhjemme, få hverdagen til at hænge sammen og blive foruroliget når medierne beretter om drastiske hændelser ude i verden.

Det glæder mig uendelig meget at Coronaenssnærende bånd løsnes, så vi i dag har mulighed for at være rigtig sammen, -at se hinanden i øjnene, -at fornemme hinanden. Det tror jeg vi har særlig brug for i år.

I år, netop i denne sensommer, har især beretninger fra nogle af de 11.000 danskere der har været i Afghanistan, fyldt ekstra meget i vores bevidsthed.

Vi ved ikke hvordan I har det,
Vi kan ikke forestille os, hvordan det er at være jer.
Hvordan det er at sidde på afstand og følge med i de forfærdelige begivenheder der udspiller sig i Afghanistan – i særdeleshed i Kabul.
Vi ser at I rækker ud til hinanden. Ældre veteraner tilbyder støtte og Veteran foreninger er meget opmærksomme på ve og vel hos de veteraner, der lige nu har det ekstra svært.

Vi andre, vi almindelige danskere, vi vil så gerne række ud og vise forståelse. Vi forstår det føles tungt at følge nyhedsstrømmen fra Afghanistan i denne tid.
-når man som jer, -eller en I holder af, er rejst ud til et fremmed land, med et ønske om at hjælpe og gøre verden til et bedre sted at leve, for de mennesker der bor der.
Nogle af jeres kammerater, – jeres kære, betalte endda den højeste pris.
Vi er ikke jer, men vi forstår I føler jer afmægtige når alt det I har kæmpet så hårdt for, synes at falde sammen.

Lad os insistere på at tro på, at alle Danmarks udsendte til hver en tid, er med til at så et frø, der handler om frihed, -demokrati, -uddannelse og et bedre liv.
Lad ingen eller intet tage troen på dette fra os

Vi er umådelig stolte af alle Danmarks veteraner.
Tusind tak for indsatsen.

Nu vil jeg give ordet videre, og sammen skal vi nyde et flot program.
Efter programmet er der kaffe og hygge, måske med en tidligere ”Buddy” fra tiden ude i verden- I tjeneste for Danmark.

Tusind tak og tak til alle for at I kom.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Alle der har været udsendt blev takket på Skagen Odde og Naturcenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER