Debatoplæg om rækkehuse ved Skagavej

Debatoplæg om rækkehuse ved Skagavej

9. september 2021 - kl. 9:18 - af

Skagen Boligforening ønsker at opføre 18 – 20 boliger på adressen Skagavej 134 i Skagen. Arealet ligger øst for Ankermedet Ældrecenter. Boligerne foreslås opført omkring et fælles udendørs opholdsareal, hvor parkeringspladserne også placeres. Der etableres udendørs opholdsarealer i tilknytning til de enkelte boliger, der har mere privat karakter. Der foreslås etableret vejadgang fra Skagavej via det eksisterende parkeringsanlæg umiddelbart øst for Ældrecentret.

Projektet kræver ny planlægning. Byggeriets omfang forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan og en ændring af kommuneplanens retningslinjer, bl.a. fordi området er udlagt til rekreative formål.

Borgerne kan på et tidligt tidspunkt i planprocessen få indflydelse. Inden der udarbejdes egentlige planforslag, ønsker Byrådet at indkalde idéer og synspunkter. I den forbindelse er der udarbejdet et debatoplæg, hvor projektet og de hovedspørgsmål, der knytter sig til det, er beskrevet.

”Skal Byrådet skabe mulighed for at etablere en ny rækkehusbebyggelse ved Skagavej” Sådan lyder spørgsmålet forud for drøftelserne. Man kan give sit besyv med frem til den 29. september. Er der særlige forhold, der bør analyseres og belyses i forbindelse med den forestående planlægning? Er der forhold, som skal have særlig opmærksomhed – f.eks. de trafikale forhold? Har du idéer til indretning af de udendørs opholdsarealer?

Opføres i små grupperinger

De ansøgte rækkehuse foreslås opført i små grupperinger omkring en fælles grønning og en fælles parkeringsplads. Husenes ydre udtryk er planlagt afdæmpet og tro mod traditionelle klassiske byggetraditioner i Skagen.

Den foreslåede bebyggelse tilpasser sig i højde og udformning til de omkringliggende bebyggelser mod vest, nord og øst. Boligerne udformes som lave bygninger mod vest og nord og lidt højere, men stadig lave, mod øst. Nogle af de ansøgte boligtyper vil, via placering og størrelse, kunne bidrage som et attraktivt supplement til Ældrecentrets boliger – enten som almen ældreegnet bolig eller som bolig for pårørende til beboere på ældrecentret.

Nabobebyggelsen mod vest (Ankermedet Ældrecenter), hvorfra arealet til nybyggeri udstykkes, er begunstiget af store fælles udendørs fri- og opholdsarealer – udlagt dels som plæner og dels træbevoksede arealer.

Link, hvor hele debatoplægget m.v. kan læses:

https://frederikshavn.dk/politik/horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelse/18-20-boliger-ost-for-ankermedet-aeldrecenter-i-skagen/

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “Debatoplæg om rækkehuse ved Skagavej” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Debatoplæg om rækkehuse ved Skagavej”

  • Hvis arealet er sat til rekreative formål, skal der vel ikke bygges på det!

    Skal det være sådan, hver gang nogen ser et område der er lagt ud til andre formål, så ændre man bare i lokalplanen ?

    Her går man i den tro, at Frederikshavn råber op om de er for grønne områder, men så snart der er et grønt område skal der bygges på det.
    Stop dog dette vanvid og lad os beholde den smule natur der er tilbage i Skagen.
    Var der ikke en årsag til det område var lagt ud til rekreativt område, eller var det bare for at være fri for at gøre noget ved det ?
    Kommunen kunne vel se på den gamle kasernegrund eller det gamle Skagen radio og bygge det i stedet.

  • Bare et tænke tanke forslag. Jeg er enig med, at der skal bygges flere boliger til ældre borgere fra Skagen. Men det burde være kommunen med Borgmesteren i spidsen, der tog initiativ til at opfører nye bygningerne her og der, således at vores ældre borgere fra kommunen ikke tvinges til at skulle flytte fra deres hjemstavn og sidde og GLO ud af ingenting i Frederikshavn, Sæby, Skagen m.fl hvor de absolut ingen tilknytning har til – det er der sku ikke livskvalitet eller respekt for. Så Birgit – der er snart kommunalvalg – du kan måske nå en periode til?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debatoplæg om rækkehuse ved Skagavej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER