
Skagen Marineforening arrangerede Sendemandsmøde
13. september 2021 - kl. 9:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette skriv fra Skagen Marineforening:
Skagen Marineforening arrangerede for fjerde gang siden 1961 Danmarks Marineforenings årlige Sendemandsmøde*. Første gang var den 7 maj 1961 på Clausens Hotel. Anden gang var 1981 i Marinestuen og den 29 april 1990 var på restaurant Fregatten.
Årets sendemandsmøde og efterfølgende gallaarrangement blev afholdt lørdag den 11 september på Kuttervej, der de facto har kajplads for krydstogtsskibe. Tidligere fiskeskipper Jens Winther Pedersen som er medlem af Skagen Marineforening har stillet den flotte bygning til rådighed.
Søværnets Tamburkorps var stillet op til march ved marinestuen hvor alle skulle gå til Skagens gamle rådhus men på grund af regnvejr blev arrangementet flyttet til Kuttervej.
Der var omkring 150 med til arrangementet.
Foto: Frede Svendsen
*Dansk Marineforening skriver således om sendemandsmøder på deres hjemmeside:
Marineforeningens sendemandsmøde (repræsentantskabsmøde) er foreningens øverste myndighed og det årlige ordinære sendemandsmøde afholdes i.h.t. vedtægterne inden udgangen af maj måned. Her mødes foreningens landsbestyrelse og afdelingernes sendemænd (delegerede), der forholdsmæssigt (1:25) afspejler deres medlemstal.
På Sendemandsmødet fremlægges og drøftes landsbestyrelsens årsberetning, det reviderede årsregnskab, og fremkomne forslag behandles. Ligeledes bekræftes næste års mødested, og kontingentet til landsforeningen fastsættes. Endelig foretages valg til landsledelsen (Landsformand, -næstformand, -kasserer og -sekretær), samt foreningens revisorer.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Marineforening arrangerede Sendemandsmøde' til en bekendt