7 års slagsmål på tre skoler: Nu bliver Nicklas mekaniker

7 års slagsmål på tre skoler: Nu bliver Nicklas mekaniker

24. september 2021 - kl. 6:34 - af

En rod, en børste, en ballademager, lærernes skræk.

De ord og mange flere passede på Nicklas Adelbøgs første syv år på tre forskellige skoler. Der var konstant slagsmål og ballade omkring Nicklas.

  • Jeg kunne skabe lige så meget uro som 27 børn. Jeg tændte utroligt nemt af, og de andre i klassen vidste lige, hvilke knapper, de skulle trykke på. Jeg tror ikke, jeg havde én god dag i skolen de første syv år, siger Nicklas.

I mesterlære til februar

Vi sidder i køkkenet hos Aalbæk Autoværksted, hvor den stilfærdige 16-årige Nicklas med et genert smil fortæller sin historie. Han holder pause fra en opgave med en større reparation af en 15 år gammel bil, som Nicklas udfører alene under mesters instruktion. Til februar fylder han 17 og kommer i mesterlære som mekaniker, og om fire år står den nu målrettede unge mand med et svendebrev i hånden.

At det skulle gå sådan, ville de færreste lærere og klassekammerater, Nicklas har været sammen med, turde tro.

Ordblind og orddøv
Vendepunktet blev Nordklassen på Strandby Skole, hvor Nicklas blev sendt hen, da den seneste skole nærmest havde opgivet ham. Han startede i 8. klasse, og der var ét mål: At lære at læse og skrive.

Nichlas er ordblind og orddøv, så han kan kun læse og stave ord, han kender i forvejen.

  • Jeg kunne ingenting. Jeg var på niveau med de dårligste elever i 1. klasse. Vi startede helt forfra med de bøger, de har i 1. klasse. Det var jeg glad for, for så havde jeg en chance for at følge med, husker Nicklas.

Danmarksmester i Motard

Han var meget motiveret, og fik hele tiden opgaver, han kunne løse. På et halvt år nåede Nicklas op på 6. klasses niveau med læsning. Og det var vel at mærke med tre skoledage om ugen. Tirsdag og torsdag var han i praktik hos Aalbæk Autoværksted.

Her er Nicklas i sit es.

  • Jeg elsker alt, hvad der har med biler, motorcykler og motorer at gøre. Jeg fik min første lille motorcykel som 5-årig og skilte den selv ad og samlede den, fortæller Nicklas Adelbøg med et stort smil.

Han har kørt race gennem en del år og blev to gange Danmarksmester for sin årgang i Motard –små motorcykler på bane.

Gennem 8. og 9. klasse har Nichlas kørt de 33 kilometer til og fra værkstedet i Aalbæk på knallert. Han er fremme hver morgen kl. 7.20, 10 minutter før arbejdsdagen starter. Bortset fra én dag, hvor det blæste og stod ned i stænger og knallerten gik i stå syv gange på vej fra Gærum.

En god dag – efter skoletid

I en periode var Nicklas i praktik hos Stiholt i Sæby, som arbejder med lastbiler. Han skrev selv ansøgningen og mødte frem med den en fredag morgen kl. 7.00. 20 minutter senere havde han en aftale om at starte derude om tirsdagen.

  • Jeg har temmelig meget gåpåmod, når jeg har sat mig noget for. Jeg er bestemt ikke typen, der giver op, siger Nicklas.

Han husker tilbage på de dårlige år i skolen. Hver morgen sagde han til sig selv, at det skulle blive en god dag. Det gjorde det så ikke, men når han kom hjem om eftermiddagen og reparerede motorcykel sammen med sin far, var det glemt igen.

Værksted er bedre end H. C. Andersen

Tilbage til Nordklasen, hvor Nicklas efter det første halve år skulle lære at skrive. Her blev han og læreren Sofie Gaardlund enige om, at Nicklas skulle skrive et lille stykke om sin dag på værkstedet.

  • Det ville jeg jo meget hellere end at skrive om H. C. Andersen eller noget andet, jeg ikke interesserer mig for. Så jeg skrev et lille stykke hver onsdag og fredag, fortæller Nicklas.

Ved starten af 9. klasse var målet klart: Nicklas skulle bestå eksamen i dansk og matematik. Det sidste er ikke noget problem – men dansk! Nicklas hang i og opnåede 4 som standpunktskarakter i dansk. Den skriftlige eksamen gik ikke godt, og Nicklas var bestemt ikke tilfreds med karakteren 2, selv om det er bestået. Til gengæld var han rigtig stolt over karakteren i mundtlig dansk: 10.

4 turboforløb på skolen

Efter 9. klasse er han nu arbejdsdreng på autoværkstedet og klar til mesterlæren, så snart han fylder 17. Inden da skal han igennem 4 x 2 ugers turboforløb med afsluttende eksamen i dansk, fysik, matematik og engelsk. Dansk er klaret, og det blev til 4 i den skriftlige del og 7 for fremlæggelsen. I fysik scorede Nicklas et 12-tal på en opgave om kraft og acceleration.

I læretiden er der nogle perioder med tre måneders skoleophold i Nørresundby, men det er Nicklas slet ikke nervøs for.

  • Når jeg skal lære noget om det, jeg interesserer mig for, er der fuldstændig ro på. Jeg vil gerne lære nyt, og jeg vil gerne blive dygtig, siger Nicklas.

Plads til den enkelte i Nordklassen

Det var netop det gode ved Nordklassen. Her var der plads til den enkelte, og de to lærere kunne hjælpe Nicklas og kammeraterne ud fra deres interesser, evner og ønsker. Der var en klar plan for hver enkelt, men lærerne kunne også tage bestik af situationen, så hvis klassen gik kold, var det ud at spille fodbold i stedet for at sidde bøjet over bøgerne.

Læser i en fart

På Aalbæk Autoværksted sætter Nicklas sig ind foran computeren og viser, hvordan han registrerer en ordre, når en kunde har bilen på værksted. På skærmen står der biltekniske udtryk, som Nicklas læser og krydser af i en fart og efter at have gemt det, tjekker han på oversigten på skærmen, om det hele nu står rigtigt. Inden gæsten er nået halvvejs ned i teksten, har Nicklas kontrolleret alting.

Ret godt gået af en dreng, der for to år siden ikke kunne læse ordet mirakel.

Nordklassen

Nordklassen er en 7. – 9. klasse for skoletrætte børn med for højt fravær. Der er 10-14 elever fra hele kommunen, men tilbuddet drives af Skoledistrikt Nord og holder til på Strandby Skole. Nordklassens to lærere tilrettelægger et individuelt forløb for hver elev. I starten gælder det om at fastholde tilknytningen til skolen. Lykkes det, er målet at bestå afgangsprøven i så mange fag som muligt og sætte et realistisk mål for tiden efter skolen. I Nordklassen laver eleverne noget, de selv interesserer sig for, og mange er i praktik en eller to dage om ugen.

En kommentar til “7 års slagsmål på tre skoler: Nu bliver Nicklas mekaniker” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “7 års slagsmål på tre skoler: Nu bliver Nicklas mekaniker”

  • Mon ikke det kunne passe at der er noget galt med lærerne, det er jo ikke utænkeligt, og gudskelov er vi jo alle meget forskellige og hurra for det.
    Et stor tillykke Nicklas, du bliver helt sikkert til meget i dit liv

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '7 års slagsmål på tre skoler: Nu bliver Nicklas mekaniker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER