Skolepatrulje er nu en realitet

Arkivfoto. Skolepatrulje ved Brovandeskolen.

Skolepatrulje er nu en realitet

27. september 2021 - kl. 11:28 - af

I dag er en stor dag på Brovandeskolen. En Skolepatruljen, der har været et ønske på skolen i flere år, er nu en realitet.

Frem over vil fodgængerfeltet, på skoledage, være bemandet af elever fra 7. og 8. klasse fra kl 7.45-8.00, der sørger for at alle elever kommer trygt over Cronborgvej.

“Skolevejen er blevet mere trafikeret i området omkring skolen, og specielt om morgenen er der meget trafik, så derfor er vi superglade at patruljen nu er en realitet”, fortæller Line Boland fra Brovandeskolen.

Borgmester Birgit Hansen var til stede ved indvielsen af skolepatruljen og hun udtalte dette til avisen:

“Det er en fornøjelse at opleve den nyopståede skolepatrulje på Brovandeskolen. De ældste elever er nu uddannet til at tage en vigtig tørn i trafikken for deres kammerater. De tager opgaven dybt alvorlig, og vi trafikanter skylder eleverne al mulig tak og respekt i deres arbejde som skolepatrulje .

I denne uge er der emneuge på skolen, og emnet er selvfølgelig – Trafik. I indskolingen arbejdes der med gå- og cykelprøve. I mellemgruppen skal der øves på bl. a en cykelbane og trafikskilte. Desuden vil der blive afholdt førstehjælpskursus.

Som en lille “præmie” for deres arbejde, som skolepatrulje, inviteres 7. 0g 8. klasse næste år, i uge 26, en tur i Fårup Sommerland.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolepatrulje er nu en realitet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger