Udvikling af vores region kræver et bedre samarbejde

Udvikling af vores region kræver et bedre samarbejde

27. september 2021 - kl. 8:24 - af

Jeg er kandidat for Venstre til såvel Frederikshavn Byråd som Region Nord. I næste periode bliver det vigtigere end nogensinde for os Nordjyder at skabe gode relationer mellem kommuner og regioner. Derfor ser jeg det som en stor styrke, at være repræsenteret begge steder og dermed være med til at bygge bro.

Et godt samarbejde har nemlig stor betydning, når der skal løses sundhedsmæssige opgaver mellem kommune og region. Vi skal have oprettet flere Sundhedshuse rundt om i Nordjylland og vi skal kunne rekruttere kompetente medarbejdere, til at varetage de borgernære og vigtige sundhedsopgaver i Sundhedshusene. Det er der stort behov for, så alle vi Nordjyder kan forblive sunde og føle os trygge i hverdagen, når sygdom rammer familien.

Når samarbejdet mellem regionen og kommunerne samt de forskellige organisationer, virksomheder og f.eks Aalborg universitet intensiveres, kan også det medvirke til at skabe gode og nødvendige rammer for et Nordjylland i god udvikling.

Samarbejde og dialog med borgerne, ville have været sund fornuft, inden man lukkede lægevagterne flere steder for et par år siden og samarbejde burde være en selvfølge med både personale og borgere forud for bl.a. budgetbeslutninger i Regionen.

Som politiker skal vi lytte, lære og så beslutte.

I Venstre vil vi i det kommende regionsråd,  benytte os af det faktum, at nordjyder kan samarbejde, og vi vil sætte os i spidsen for at udnytte dette samarbejde i langt højere grad, end det sker i dag. 

Det er tid til forandring.

Med venlig hilsen

Pia Karlsen, Skagen

Kandidat for Venstre til KV og RV 2021

23 kommentarer til “Udvikling af vores region kræver et bedre samarbejde” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

23 kommentarer til “Udvikling af vores region kræver et bedre samarbejde”

  • Mogens Bandholm som afslutning på en never ending story vil jeg af almindelig høflighed selvfølgelig besvare dine spørgsmål, d.v.s. efter at have gennemlæst hele tråden, dit ene spørgsmål, ligesom du får svar på dit yderligere spørgsmål.
    M.h.t. uge 29 var den og har altid været for meget for mig, og jeg mener at forstå fra tidligere indlæg også for dig. Så jeg holder mig pænt på afstand af områderne, hvor det sker. Når du nævner vold, druk og narko, så er det vel sager for ordensmagten, men her har samfundet som sådan jo skåret ned og prioriteret ressourcerne. M.h.t. glasskår og andet svineri må den manglende renholdelse vel tilskrives kommunen og lejere, når nu folk kan opføre sig så svinsk.
    Mit svar – som er et NEJ – på dit yderligere spørgsmål er helt teoretisk, da jeg fuldt bevist har bosat mig langt væk fra de områder, hvor jeg som indfødt skawbo viste at problemet eksisterer, og har eksisteret i mindre omfang helt tilbage til min ungdom for så vidt angår vold, druk og narko.
    Tak for denne gang.

  • Mogens Bandholm

    Jan Leer
    3. oktober 2021 kl. 16:32
    Du skriv du vil slutte debatten, så lad os gøre det. Du efterlyser alligevel nogle spørgsmål som du får svar på her.

    • Ja! Landet kommuner har selvstyre, og laver deres egne regler. Frederikshavns kommune er den eneste. Ja du læser rigtigt den eneste i landet der tillader udendørs kommerciel musik. De steder hvor der er udendørs musik, er det koncerter der kun bevilliges få af – og med en (for lige at citere Birgit S. Hansen) en ”stålsat kontrol”. Prøv at tjekke Aalborg eller Hjørring kommune.
    • Der er grundlag for at anmeldelse – ikke restauratørerne. for de gør jo kun hvad kommunen giver dem lov til (og så lidt mere). Ingen kan klage over en kommunens handlinger, det udelukker loven om kommunalt selvstyre.
    • Du drager forkerte og forhastede konklusioner når du skriver at BSC ikke ønsker at gå rettens vej. Det har vi gjort i snart et år. Det er op ad bakke, og som du lidt skadefro skriver ”med tvungen bevisførelse af anmelder”. Men som sagt, vi arbejder på flere fronter, så måske en dag.
    • Lige til sidst:
    Du har endnu ikke svaret mine spørgsmål, så dem afventer jeg stadig, men jeg har et yderligere spørgsmål – Hvis du, hvor du bor, havde bare 10-15% af de udendørs kommercielle musik vi har, ville du uden at kny acceptere det? – næppe.

    Jeg afventer dine svar på mine spørgsmål.

    VH
    Mogens Bandholm

  • Karin Nordmann

    10 år har borgerne i midtbyen ventet på dialoger! 10 år, og når nok er nok og man flygter ( ikke flytter ) fra sit hjem, mister man respekten fra de politikere , som blæser på borgernes sundhed!
    Støj er dødsensfarligt!

  • Mogens Bandholm du læser mit indlæg, som fanden læser Bibelen, så jeg må prøve igen.
    Altså jeg mener, at musik hører Skagen til, også den udendørs kommercielle, selvfølgelig forudsat at regler og love overholdes. Og det er ikke jeres problemer med musik jeg er ligeglad med, men forholdene i kommunen og regionen i øvrigt. Og igen, forudsat at reglerne overholdes. Men er der love/regler, der forbyder udendørs musik? Tror jeg kender svaret, men der er love/regler for, hvor højt der må spilles, og det er dem jeg ønsker overholdt. Dette sker ikke, forstår jeg på dig. Og fra tidligere indlæg er der tale om utallige overtrædelser, og så må der jo være grundlag for en anmeldelse af såvel kommune som restauranter, selvfølgelig med tvungen bevisførelse fra anmelder.
    Da det er øjensynlig en vej, du ikke ønsker at gå, og da dialogens vej kun er en mulighed, hvis man rette ind efter dig, ser jeg ingen muligr løsning, og din kamp for mere lebensraum i centrum vil være uendelig, desværre.
    Tror jeg vil slutte her, for enighed mellem os er en umulighed.

  • Mogens Bandholm

    Morten Simonsen
    2. oktober 2021 kl. 17:22
    Jeg udtaler mig som formand for en forening -BSC – hvor medlemmer må leve i et uacceptabelt støjhelvede begyndende i maj og slut sent i september.
    Alle der bor i centrum og efterhånden også i andre områder er meget generet af den musik der uden grænser. I 2021 har 3 af foreningens medlemmer valgt at sælge deres huse – grundet musik støjen.

    Dit citat passer jo glimrende i nærværende debat.

    Jan Leer
    2. oktober 2021 kl. 18:06
    Vi har ikke noget mod musik i Skagen. Det skal bare ikke være i det offentlige rum, hvor alle i området er tvangsindlagt til at høre med. Din manglende forståelse (du skriver du er ligeglad) med vores problemer er du ikke ene om – desværre.

    Reglerne skriver du, skal overholdes. Det bliver de ikke. Ikke engang kommunes egne regler, der tilmed er 3-5 gange højere Miljøstyrelsen anbefalede regler for lydniveau målt i dB(A). Borgmesteren udtalte ved byrådsmødet 16. november sidste år, at vedrørende udendørs kommerciel musik skulle der fremover ”udføres en stålsat kontrol, og ingen slaw i bolledejen”.

    Hvad er det blevet til – ingenting. Ingen kontrol af om kommunens egne regler overholdes. På forespørgsel om der er foretaget lydprøver er svaret nej. Og der er heller ingen intentioner om at gøre det. Hverken i år eller næste år eller året efter.

    Det er en overskridelse af Miljølovens §65 om tilsynspligt.

    Chresten Sloth Christensen
    2. oktober 2021 kl. 22:05
    Du og alle i denne tråd har ikke svaret på et eneste af mine spørgsmål. Faktisk består jeres ytringer kun om kritik af undertegnede – for at have en anden mening – og give udtryk for den.

    Man fornemmer Janteloven…….

    Du skriver om ”det sædvanlige slagsmål om turismen i Skagen”. Så sandt så sandt. Jeg har gennemgået det meste af hvad der har været i medierne siden 2008 – 13 år uden andet resultat, end at musikterroren er steget med 434% på bare 2 år.

    I mener, at jeg har skræmt enhver væk fra at deltage i en nyudvikling af turismen i Skagen. Hvis ikke problemet var så alvorligt, var det til at grine af.

    Er årsagen ikke, at I – alle sammen, ikke har formået at opnå andet, en diskussion, møder, klappen hinanden på ryggen. Og som undskyldning bruger mig som årsag.

    Igen med
    venlig hilsen
    Mogens Bandholm

  • Næste gang der er et møde, hvor der er deltagelse af debatører fra denne tråd, må man håbe der bliver inviteret en kompetent mødeleder, der kan styre slagets gang, så ikke kun en enkelt person får ordet.

  • Chresten Sloth Christensen

    Det er ærgerligt for dig Pia Karlsen, at denne tråd har udviklet sig til det sædvanlige slagsmål om turismen i Skagen. Undskyld Pia, at jeg har bidraget til det uden at tænke mig om.
    Tak for opbakningen til Bytinget og min udlægning af, hvad der skete på novembermøder i 2019 Jan Leer. Den udlægning er fakta, og netop derfor må Bandholm jo benægte den.

    Vi prøver imidlertid vinteren over endnu engang med dialogen Pia, men står det til mig bliver det uden stormøder, hvor få personer med deres fremturen forhindrer andre i et ytre deres stilfærdige holdninger og synspunkter.

  • Mogens Bandholm når der efter min mening skal være musik i Skagen, er begrundelsen, at jeg ser det som en del af den sommeren i Skagen. Og så er jeg sådan lige glad med, hvordan forholdene er i resten af kommunen og i regionen. Men selvfølgelig skal reglerne omkring musik overholdes.
    Omkring Bytingets møde er du selvfølgelig helt berettiget til fremfører din mening, men det kan ske på mere eller mindre elegante måder, og din måde ødelagde øvrige deltageres lyst til at indlede en dialog. Når du så konkluderer, at der ingen interesse var for dialog, må stå helt for din regning. Ved ikke hvordan du kunne konkludere sådan, men måske har du særlige evner. Jeg mener, lige som Chresten Sloth Christensen, at du hurtigt tog lysten fra de fremmødte med din optræden. Jeg håber, at der bliver indkaldt til møder om problemstillingen, og at du vil deltage uden på forhånd at have den mening, at kun din løsning er rigtig.

  • Morten Simonsen

    Mogens Bandholm.
    Du svarer jo faktisk ikke på mit spørgsmål! Jeg er ikke i tvivl om, at du føler dig generet af støjen. Og du har nok ret i, at der er musik i Skagen 834 timer på et år, men spørgsmålet er så: hvor mange timer bliver du generet af det?
    Og siden du er så glad for at citere filosofer og lignende, så har jeg et fra gadekunsteren Banksy-
    The grumpier you are,
    the more assholes you meet……

  • Mogens Bandholm

    Jan Leer – min ”fremturen” som du skriver, var min mening i en debat. At den var årsag til at Bytingets formål med mødet – at starte arbejdet med en ny turismestrategi ikke blev til noget, havde en anden årsag – der var ingen interesse overhovedet, hverken med eller uden mine kommentarer.

    Voltaire siges i en lignende debat at have sagt ”Jeg er uenig i hvad de siger, men jeg vil til min død forsvare deres ret til at sige det” – jeg mener det er måden at debattere på, ikke at beskylde nogen for fremturen eller optræden.

    Jeg er glad for, at du også delvis støtter beboerforeningen, men hvorfor skal der være udendørs kommerciel musik i Skagen og kun i Skagen. Det er forbudt i kommunen andre byer. Det er forbudt i regionen. Du mener mine argumenter er ekstreme. Synes du ikke uge 29 er ekstrem med al den vold, druk, narko knuste glas overalt? Og uge 29 er blot ugen hvor ”festen” kulminerer.

    Morten Simonsen – dit spørgsmål minder om ”hvis 2 mand er en time om at grave et hul, hvor lang tid vil så tage for 4 mand”?
    Hvis jeg får din e mailadresse sender jeg gerne en Excel fil, her vil du finde alle detaljerne.

    VH
    Mogens Bandholm

  • Morten Simonsen

    Hr Bandholm. Følger interesseret med i dine indlæg, og dine regnestykker omkring musik i Skagen. Du skriver, at der har været 834 timers musik i Skagen- 2021? Det svarer til Ca. 2 timer og et kvarter, hver dag året rundt! Men hvis 5 værtshuse/ spillesteder, på nøjagtig samme tid har høj musik i 1 time, er der så, efter din opfattelse støj i 1 time, eller 5 timer???

  • Moegens Bandholm en ting må jeg give dig ret i, nemlig at jeg deltog i mødet, og jeg er enig med Chresten i, at din fremturen “dræbte” al lyst til debat, hvilket jeg har givet udtryk i tidligere indlæg om Bytingets møde.
    Når du så udleder, at jeg ikke er interesseret i ændringer i turismen i Skagen tager du helt fejl. F.eks. støtter jeg dig til dels, når det drejer sig om musikken i byen. Musikken skal være der, men selvfølgelig skal alle regler overholdes, ligesom musikken ikke bliver bedre jo højere lydniveau er. Men hvis jeg ikke er interesseret i ændringer, med mindre jeg går ind for dine ekstremiteter, så har du fuldstændig ret.

  • Mogens Bandholm

    Chresten Sloth Christensen
    30. september 2021 kl. 16:34
    Agendaen i jeres møde dengang var ”bæredygtig turisme” med 2 forelæsere.
    René Zeeberg fra Turisthus Nord, som kun refererede til en gammel marketing plan i sit indlæg. Han fik ikke desto mindre stående applaus.
    Hvorfor han var inviteret, er lidt uklart. Allerede dengang var Turisthus Nord historie.

    Den anden deltager Dr. Szilvia Gyimóthy turismeforsker fra CBS holdt et interessant indlæg om turisme management, om bæredygtig turisme, om ansvarlig turisme.
    Der var kun lidt spredt klappen, og ingen spørgsmål overhovedet.

    Efter Dr. Szilvia Gyimóthy’s indlæg skulle der have været nedsat arbejdsgrupper for at arbejde videre med – bæredygtig turisme i Skagen. Men da der ikke var nogen interesse for det, blev mødet ophævet 1 ½ time før planlagt.

    Chresten Sloth Christensen – at give mig skylden er patetisk.

    Jan Leer
    30. september 2021 kl. 17:09
    Konteksten i din kommenar tyder på, at du var med til mødet. Det tyder også på, at du, som mange andre ikke er interesseret i nogen som helst ændring af den turisme vi har i Skagen. Det er trist – for Skagen.

    Pia Karlsen
    30. september 2021 kl. 23:38
    Din interesse i sundhed er varm luft. Du vil bibeholde udendørs kommerciel musik i Skagen. Musik uden grænser – 834 timer (2021) med lydniveauer omkring dB100 eller mere.
    Hvor er din og parties interesse – hos beboerne i centrum eller hos restauratørerne?
    Jeg vil bede dig svare på mit spørgsmål – ellers ryger, som du selv skriver hele denne debat ud på et sidespor.

    I skriver stolper op og stolper ned om dialog og samarbejde.

    Men der sker jo ikke noget. Skagen og turisme har været til diskussion fra før vi blev tvangsgift med Frederikshavn. Den er eskaleret siden – uden resultat. Kun med en øgning af kommerciel udendørs musik fra 54 koncerter i 53 timer i 2019 til 125 koncerter i 534 timer i 2021. En øgning på 434% på 2 år. Musik uden grænser musikterror på dB100> plus omkring 300 timers musik uden dispensation.

    Det kan og vil vi beboere i centrum ikke leve med.

    Derfor blev Beboerforeningen for Skagen centrum dannet i 2017.
    Formålet var og er at få lebensraum i centrum. At kunne bo i et acceptabelt miljø. Da reglerne blev lavet i 2010 mellem et kommunalt udvalg og restauratørerne blev der ikke foretaget VVM undersøgelse, ej heller borgerhøring.

    Der var ingen dialog, der var intet samarbejde. Kun politisk spin, og det fungerer glimrende den dag i dag.

    Klimaet betyder meget for de fleste af os. Men klimaet er ikke kun co2. Klimaet er også et spørgsmål om det miljø man lever i. Et spørgsmål om sundhed og risici. MUSIKSTØJ er forurening og det er sundhedsskadeligt.

    Med venlig hilsen
    Beboerforeningen for Skagen Centrum
    Mogens Bandholm
    formand

  • Jeps, Jan Leer – du har ret, dialogen i tråden her, røg ud på et sidespor, men der er dialog 🙂 – og det var jo rent faktisk mit budskab. Samarbejde og dialog kan være sund fornuft.
    Vh
    Pia Karlsen

  • Er kommentarerne efterhånden ved at køre ud på et sidespor i forhold til Pia Karlsens indeholder i Pia Karlsens indlæg?
    Til Chresten Sloth Christensen dine bemærkninger omkring Mogens Bandholm og hans optræden på jeres møde rammer lige i øjet. Har selv tidligere forsøgt at forklare ham det, men som forventeligt uden held.
    Stort hvis I på trods af hans ageren er parate til at indgå i dialog med ham.

  • Chresten Sloth Christensen

    Bytingets møde i november var hverken en almindelig fiasko eller en eklatant fiasko.Uanset hvor mange gange Bandholm hævder det!
    Mødet var derimod yderst oplysende, og Bandholm var selv årsag til, at debatten efterfølgende udeblev. Mange sagde til os, at de ikke havde lyst til at ytre sig med det debatniveau, han anlagde.
    Efterfølgende prøvede vi på anden vis at få gang i dialogen, men uden held og med følgende besked fra mulige deltagere: vi deltager ikke i skyttegravskrige.

    Men tak til Kurt Kirkedal for at tro så meget på os, at vi er i stand til at foranledige en sund og god debat. Det bliver svært, men jeg kan i den forbindelse oplyse, at vi den 16.10 skal drøfte et oplæg til en strategi for, hvordan en ny debat kan føre frem til svaret på dette spørgsmål: hvor skal vi hen, du? Og svaret skal bygge på fakta og personlige beretninger som oplæg til en bevidst kurs mod et – forhåbentlig – fælles mål, der ikke blot handler om støj m.m. I midtbyen.

  • Dialog ????
    Er der noget at snakke om ? regler skal følges ! ikke laves så de passer de få, men det er vel det der passer jer socialdemokraterne bedst.
    Snak og snak, intet sker.

  • Kurt,

    Snak alene gør det ikke.

    Der skal handling bag dialogen, som jo er ikke eksisterende.

    Bytinget prøvede det ved borgermødet i november 2019 og det blev en eklatant fiasko. Bytinget gjorde det i bedste mening, men interessen var mildest talt dystopisk , den var der ikke.Ogi øvrigt uden nogen hjælp fra de fremmødte byrødder, eller den ene jeg observerede.

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Ups en fejl der kun kom noget af mit indlæg med. Sagen fylder meget og mere hos nogle end andre. At skrive til hinanden har været forsøgt længe, og har kun gravet grøfter.
    Jeg tror en uafhængig forening som Skagen Byting kunne være en god forening til at starte og styre en konstruktiv dialog.

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Kære debatører
    Efter min mening og som tidligere skrevet burde vi kunne tage en konstruktiv dialog omkring disse spørgsmål.
    Jeg er helt på det rene med at denne sag fylder meg

  • Pia Karlsen – beboerforeningen har siden den blev dannet i 2017 forgæves søgt dialog med de ansvarlige i kommunen – her især ment som borgmesteren, men uden held. Vi, BSC har gjort opmærksom på, at kommunen ikke overholder konventioner bla. EU’s “Aarhus convention of 1998” der i artikel 1 fastslår “at det er enhver borgers ret til at leve i et acceptable miljø”

    Beboerne i centrum lever IKKE i et acceptabelt miljø. Vi lever i et område, der i lokalplanen er udlagt til helårsbeboelse, men er endt som en forlystelsespark – et Minefelt.

    Vi har også gjort opmærksom på at WHO i utallige rapporter advarer mod det sundhedsskadelige ved støj – al støj vel at mærke. Der dør hvert år 17.000 mennesker i Europa pga. støj. I danmark er det 400.

    Det eneste vi fik ud af det, var at din partifælle, formanden for PMU Peter Sørensen offentlig beskyldte undertegnede for at “bøje” resultaterne i disse rapporter. Og at støj i hans udlægning er trafikstøj, og kun trafikstøj.

    Dialogen er blevet til beskyldninger.

    Din interesse i sundhed er varm luft. Du vil bibeholde undendørs kommerciel musik i Skagen. Musik uden grænser – 834 timer (2021) med lydniveauer omkring dB100 eller mere.

    Hvor er din og parties interesse – hos beboerne i centrum eller hos restauratørerne?

    Mvh
    Mogens Bandholm

  • Til BSC
    Nej, vi skal ikke forbyde udendørs kommerciel musik i Skagen. Jeg tror på dialog og samarbejde, også i denne henseende, indenfor vores kommune og her specifikt Skagen.

    Vh
    Pia Karlsen (kandidat V KV og RV)

  • Pia Karlsen,

    Konteksten i din valgtale er entydigt rettet mod regionen, og ikke så meget mod kommunen.

    Men det indeholder et emne der dækker både og, nemlig

    SUNDHED

    Da den udendørs kommercielle musik der er i Skagen, og med lydværdier +100dB er yderst syndheds skadelig, vil vi vi gerne høre dit standpunkt – skal udendørs kommerciel musik forbydes i Skagen som den også er i regionen, ja selv i kommunen – lige på nær Skagen.
    ?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udvikling af vores region kræver et bedre samarbejde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER