
Privatfoto.
Irene Hjortshøj: Den åbne dørs dilemma
10. oktober 2021 - kl. 9:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vi lever i et af verdens bedste samfund her i Danmark. Et samfund der bygger på solidaritet og
omsorg for dem, der har det svært. Og i debatten taler vi ofte om, at der er lige muligheder for alle.
Men for nogle af de svageste er det faktisk ikke tilfældet. Det kan godt være, at eksempelvis lægens
dør er åben for alle, men det er desværre ikke alle, der formår at gå ind af den åbne dør. Der er
nogle borgere, hvis livssituation er så dårlig, at de ikke har overskud til at gå til lægen. De har måske
ikke penge nok til at tage bussen, har et misbrug eller en psykisk sårbarhed, der gør at de ikke kan
benytte sig af de mange åbne døre i samfundet.
Opsøgende indsats er afgørende
Jeg har i hele mit voksne liv arbejdet med og for nogle af de mest sårbare borgere. Og min erfaring
er, at vi skal fokusere på de barrierer, den enkelte har for at gå ind af samfundets åbne døre og
imødekomme det enkelte individ, som skal mødes på egne præmisser og ofte først i egne
omgivelser.
Den opsøgende indsats, det forebyggende, er afgørende for at vi kan få alle til overhovedet at blive
klar til at bruge de mange muligheder.
Fællesskab og medbestemmelse skaber resultater
I mit virke som formand for Fontænehusets bestyrelse i Frederikshavn har vi netop fokus på den
forebyggende indsats. I Fontænehuset kan borgere komme uanset deres livssituation og deltage i
det fællesskab, som huset tilbyder. Ofte kommer borgere også her på opfordring af støttepersoner i
kommunalt regi.
Fontænehuset bygger på et værdisæt, hvor borgerne er medbestemmende i alt, hvad vi foretager os
– og det har vi meget gode resultater med.
Jeg så gerne, at vi oprettede samme former for tilbud i også andre steder i Frederikshavn Kommune
– i Skagen og Sæby eksempelvis – så også borgerne her kan få mulighed for at gå ind ad den åbne
dør.
2 kommentarer til “Irene Hjortshøj: Den åbne dørs dilemma” under annoncerne.
















Tak Kurt, godt indspark, som jeg vil tage med ind i det politiske arbejde.
Hvad med sognehuset, kan det ikke bruges
Der kommer mange i det hus
Alle er velkommen