
Helle S. Mortensen (A): Handicappede borgere er fuldgyldige borgere
11. oktober 2021 - kl. 9:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Som repræsentant for Socialdemokratiet deltog jeg i paneldebat i Frederikshavn under overskriften, “Er der plads til handicappede i Frederikshavn Kommune?” Debatten var arrangeret af DH, Frederikshavn.
Socialdemokratiets svar på ovenstående spørgsmål er et højlydt JA. Handicappede borgere er fuldt ud lige værdige borgere. Her er plads til ALLE.
Som ansat i Handicapområdet glæder det mig dagligt at møde ind på verdens bedste arbejde, hvor rigtig mange handicappede og glade borgere også hver dag går ind af døren. De møder frem med en helt ubeskrivelig glæde, der har en afsmittende effekt på alle. Herunder også alle vi, der arbejder i området.
Fælles for alle er, at ingen ligner hinanden eller har samme udfordringer. Fælles for alle er også, at der er plads til ALLE. Som alle øvrige borgere i kommunen er også de unikke, uagtet deres handicaps.
Jeg vil gerne udtrykke min største respekt for alle forældre og pårørende, der kæmper for det bedste liv og den rigtige hjælp og støtte til deres handicappede børn og unge. For nogle har vejen til den rigtige hjælp været hård, hvilket nogle af fortællingerne fra defremmødte pårørende vidnede om. Disse fortællinger berørte mig, selvfølgelig.
Et af spørgsmålene til debatten var bl.a., “Hvordan undgår vi de mange fejl på ex. børnehandicapområdet?”
Målet er altid, at ingen fejlbehandles, og beslutninger træffes i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ingen kan dog garantere en nulfejls kultur, da det også “kun” er mennesker, der arbejder med sagerne.
Kigger vi lidt nærmere på de 601 behandlede børnesager i Frederikshavn Kommune i2020, er alene 11 af dem sendt til behandling i Ankestyrelsen. Af de 11 sager, kom 5 sager til fornyet behandling i kommunen. Ud fra disse tal tillader jeg mig at mene, at vi har en god sagsbehandling. Vi har dygtige medarbejdere, der hver dag gør deres bedste og bestræber sig på at træffe de rigtige afgørelser, og helt sikkert gerne havde været de 5 sager foruden.
På mødet lovede jeg at gå tilbage til mit bagland, i spørgsmålet om ansættelsen af en uvildig borgerrådgiver. Den proces er sat i værk. Både Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget vil drøfte emnet på udvalgsmøde.
5 kommentarer til “Helle S. Mortensen (A): Handicappede borgere er fuldgyldige borgere” under annoncerne.
















Helle Mortensen, det var rart at få det præciseret, tak
Jeg prøver lige igen – og vender blyanten rigtigt denne gang.
Vi i Socialdemokratiet har klart den holdning, at handicappede borgere er fuldgyldige borgere.
Socialdemokratiets kerneområder er bla. at skabe gode rammer for børn, unge, sårbare borgere og handicappede.
Derfor skriver jeg også, JA, til det spørgsmål der blev stillet på valgmødet omkring handicappede, “Er der plads til handicappede borger i Frederikshavn Kommune?”
Helle Mortensen du skriver at hverken du eller socialdemokratiet aldrig har haft den holdning at handicappede er fuldgyldige borgere, rart at få sat på plads her inden valget
Karsten Bjarne, tak for din kommentar. Det er en holdning jeg og Socialdemokratiet aldrig har haft, at handicappede er fuldgyldige borgere.
Spørgsmålet blev stillet som overskrift på Danske Handicaporganisationer, Frederikshavn holdt valgmøde. “Er der plads til mennesker med handicap i Frederikshavn Kommune?” Her er mit svar et STORT JA. Det er også det der arbejdes ud fra hver eneste dag.
Handicappede borgere er fuldgyldige borgere
Hvor er det dejligt at Socialdemokratiet er kommet til den konklusion, som er åbenlys for alle andre.
Jeg håber da at alle de handicappede, du arbejder med, også synes at det er helt i orden at betvivle om de er fuldgyldige borgere. Hvordan er du overhovedet kommet til den overvejelse, og hvordan skal vi forholde os til at personalet og kommunens førende parti åbenbart går med sådanne spekulationer?
Har det indvirkning på kvaliteten af deres arbejde?
Det er desuden ikke svært at garantere en nulfejls-kultur. Det vil være et godt sted at starte.