
Elever arbejder med udvikling af forældremøder og skolehjemsamtaler
18. oktober 2021 - kl. 6:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Her i 6.l på Ålbæk skoleafdeling har vi nu for andet år i træk afholdt forældremøde. Vi gør det på en helt særlig måde; det er nemlig os elever, der står for mødet. Derfor kalder vi det for et klasseforældremøde. Når vi forbereder sådan et møde, laver vi en dagsorden sammen med vores lærere, og så finder vi ud af, hvem der skal stå for de forskellige punkter. På mødet fortæller vi f.eks. om de forskellige fag, hjælpemidler i undervisningen, klassens trivsel, arbejdsformer, IT m.m. Som i den daglige undervisning har vi også en brain break undervejs for det er godt at få rørt sig.
Både lærere, elever, forældre og skoleleder synes det er en god ide at gøre det på denne måde. Vi kan godt lide for få noget mere ansvar i skolen. Når vi forbereder et klasseforældremøde, får vi faktisk også et rigtigt godt overblik over vores hverdag. Vi er efterhånden ved at være gode til at stå frem og tale til en stor forsamling. Alle fra klassen er med. Det giver også noget til sammenholdet at stå for sådan et projekt.
Der er også nogle ting, vi kan blive bedre til. Vores lærere mener, at vi kunne have lidt færre punkter til dagordnen og så gå lidt mere i dybden med punkterne. Vi skal nok også tale højere og langsommere. Både vores forældre, skoleleder og lærere anbefaler at lærerne får deres eget punkt på mødet næste gang; det vil vi helt sikkert tage med os.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Elever arbejder med udvikling af forældremøder og skolehjemsamtaler' til en bekendt