
GF 76 er godt igang med den nye sæson
23. oktober 2021 - kl. 8:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Gymnastik Forening er trods mange forhindringer komme godt fra start.
Vi har altid været en bund solid forening med mange engagerede frivillige instruktører, det er vi stadig, men vi er i år blevet udfordret på at mange af vores skønne instruktører er flyttet fra byen for at studere, er på barsel, eller af andre grunde har haft brug for et sabbat år.
Det betyder at vi i år til trods for, at vi har været så heldige at få flere nye instruktører i vores forening, er gået fra at have 38 til at være 24 frivillige, det kommer selvfølgelig til udtryk ved at vi desværre ikke har kunne tilbyde så mange hold som vi gerne ville og som vi plejer. Det er rigtigt ærgerligt men til trods for disse udfordringer er vi kommet rigtig godt fra start på alle hold.
Det var med sommerfugle i maven vi tog hul på den nye sæson, ville gymnasterne komme tilbage efter knap 1 1/2 års nedlukning grundet corona ? Heldigvis er der rigtig mange både børn og voksne der stadig gerne vil gå til gymnastik, springe, danse, dyrke Yoga, cross Dance eller få strammet mave musklerne op på herre holdet, selvom vores skønne by tilbyder mange former for fritidsaktiviteter.
Hvis du sidder og brænder for at gøre en forskel for byens børn og være med i en forening der værner om den enkelte, sætter faglighed og fællesskab højt, er der også plads til dig i GF76.
Da vi i foreningen lægger stor vægt på fagligheden, tilbydes og forventes der at man deltager i forskellige kurser, så man er godt klædt på til opgaven. Vi har netop lige haft flere instruktører på modtager kursus som blev afholdt i Skagen af DGI.
Vi har lige inden sæson start haft vores årlige generalforsamling hvor der var kamp valg til bestyrelses posterne. Det er dejligt at se at så mange af de frivillige bakker op om GF 76 og ønsker at være med til gøre en ekstra indsats for vores skønne forening.
Husk allerede nu at sætte et stort kryds i kalenderen i weekenden d 12 – 13 Martstil vores store årlige opvisning i Skagen Kultur- og Fritidscenter.
Der sker også mange andre spændende ting i foreningen bl.a. er vi i fuld gang med at planlægge Julebanko og Lørdag d. 26 Feb byder vi i samarbejde med SKFC til et brag af en MGP fest for alle byens børn.









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'GF 76 er godt igang med den nye sæson' til en bekendt