Ny undersøgelse: Seksuel chikane og forskelsbehandling præger kommunalpolitik

Illustrationsfoto.

Ny undersøgelse: Seksuel chikane og forskelsbehandling præger kommunalpolitik

25. oktober 2021 - kl. 12:15 - af

Uønskede fysiske berøringer, nedværdigende vittigheder og forskelsbehandling på baggrund af køn. Det er virkeligheden i danske kommunalbestyrelser. Ny undersøgelse fra KVINFO dokumenterer behov for forandring.

Kommunalpolitik er præget af seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn. Det viser en ny undersøgelse blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer gennemført af KVINFO, som er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Resultaterne viser, at både tonen og omgangsformerne i kommunalbestyrelserne trænger til forandring.

Samtidig viser de, at der ikke er tale om enkeltstående handlinger, men at det er arbejdskulturen i kommunalbestyrelserne, der må sættes fokus på for at skabe et inkluderende politisk miljø, hvor alle har lige mulighed for at deltage.

Nedværdigende kommentarer og uønskede berøringer

Tallene taler for sig selv:

  • 33 % af de kvindelige respondenter og 6 % af de mandlige respondenter svarer, at de én eller flere gange har fået uønskede eller nedværdigende kommentarer eller vittigheder om deres køn.
  • 21 % af de kvindelige respondenter og 2 % af de mandlige respondenter svarer, at de én eller flere gange har fået kommentarer om, at de primært/udelukkende er blevet opstillet eller valgt på grund af deres køn.
  • 23 % af de kvindelige respondenter og 12 % af de mandlige respondenter svarer, at de én eller flere gange har fået uønskede kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende.
  • 13 % af de kvindelige respondenter og 3 % af de mandlige respondenter svarer endvidere, at de én eller flere gange har oplevet uønskede fysiske berøringer.
  • I de fleste tilfælde (38 %) er udøveren af de uønskede fysiske berøringer en kommunalbestyrelseskollega fra et andet parti end respondentens eget. Knap hvert fjerde tilfælde (24 %) er foregået under kommunalbestyrelsesmøder.

Rammer kvinder hårdest

Undersøgelsen kan bidrage til at forklare, hvorfor kønsbalancen blandt kommunalpolitikere er så skæv, som den er og har været i årtier. Ved det seneste kommunalvalg i 2017 blev der valgt 67 procent mænd og 33 procent kvinder. Blandt de nyvalgte borgmestre var 86 procent mænd og 14 procent kvinder.

Skævheden bliver ofte forklaret med, at kvinder har svært ved at deltage i byrådsmøder, fordi de ligger samtidig med, at der skal puttes børn.

”Men noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chiakane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Undersøgelsen viser, at forskelsbehandling og seksuel chikane i betydeligt højere grad rammer kvinder end mænd i kommunalpolitik. Der er syv gange så mange kvinder som mænd, der har oplevet uønskede fysiske berøringer. Og 10 gange så mange kvinder som mænd har fået at vide, at de er opstillet på grund af deres køn.

Demokratisk problem

”Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt,” siger Henriette Laursen.

OM KVINFO

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny undersøgelse: Seksuel chikane og forskelsbehandling præger kommunalpolitik' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER