Nordjyllands Politi: Flere tilfælde af online afpresning

Nordjyllands Politi: Flere tilfælde af online afpresning

7. december 2021 - kl. 11:24 - af

Nordjyllands Politi oplever jævnlige tilfælde af online afpresning af især mænd – og lige for tiden synes disse sager at stige. Bedste værn er at blokere gerningspersonen.

Det fortælleren den ansvarlige for politiets efterforskning af sagerne, politikommissær Carsten Straszek, der oplyser, at Nordjyllands Politi har cirka en sag om ugen af denne karakter.

Sagerne handler om, at ofrene – mænd i alderen 15 – 80 år – bliver kontaktet af en kvinde via et socialt medie, f.eks. Skype, Snapchat, Facebook, Instagram eller en anden platform, hvor der er mulighed for brug af video.

”Der følger så en samtale mellem de to, der hurtigt får et seksuelt indhold og med brug af videofunktionen,” siger politikommissær Carsten Straszek, der videre forklarer, at det så er dét, der fører til sager om afpresning:

”Ofrene optages nemlig i intime situationer – og forinden har gerningspersonen og ofrene udvekslet oplysninger over Facebook, hvilket giver gerningspersonen adgang til ofrenes venner dér.”

Trues med delinger til venner
Og kort efter, at der er gennemført en seksuel handling online, indtræffer afpresningen. Ofret afpresses for penge, hvis han vil undgå, at videosekvensen bliver delt.

”Typisk får han få sekunder til at beslutte sig for, om han vil betale pengene. Hvis han ikke gør det, bliver videosekvensen delt til udvalgte venner, som gerningspersonen har fundet på offerets profil på Facebook. I enkelte sager er videosekvensen også blevet delt i forskellige grupper, som offeret er medlem af. Når videosekvensen er delt med udvalgte venner, så bliver offeret afpresset igen: Denne gang truer gerningspersonen med at dele videosekvensen til alle offerets venner på Facebook,” forklarer politikommissær Carsten Straszek.

Sporet peger til udlandet
Pengene, som offeret afpresses for, skal ofte overføres via Western Union eller andre betalingsmetoder, der kan overføre til udlandet, og som kan sikre en overførsel, der ikke kan spores.

”Hvis offeret betaler, vil han blot opleve, at han bliver yderligere afpresset,” pointerer politikommissæren, der derfor kraftigt opfordrer til, at man straks blokerer gerningspersonen og gør sin Facebook-profil eller lignende privat.

”Når det sker, så er det vores erfaring, at gerningspersonen vil stoppe sin afpresning, fordi man ikke længere kan opnå noget ved det.”

Det elektroniske spor fører ofte til Afrika eller Asien, og det er Nordjyllands Politis opfattelse, at der sidder en stor gruppe personer i disse dele af verden, som har gjort denne form for afpresning til en levevej.

”Desværre er disse sager særdeles vanskelige for politiet at efterforske og opklare – netop fordi gerningspersonerne befinder sig i udlandet.”

Hvis man oplever denne form for afpresning og ønsker at anmelde det, så kan det ske til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyllands Politi: Flere tilfælde af online afpresning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER