
Arkivfoto. Det kommunale tilskud til juleudsmykningen i de 3 hovedbyer Frederikshavn, Sæby og Skagen halveres fra 700.000 kr. til i alt 350.000 kr.
Læserbrev: Med risiko for at blive slagtet!
21. december 2021 - kl. 10:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Med risiko for at blive slagtet, føler jeg trang til at ytre mig om julebelysning i byen. Ved godt det er et ømt punkt, da det sikkert både har været dyrt og tidskrævende at få fremstillet og hængt op.
Syntes dog det mest af alt det ligner en omgang julebelysning fra en mindre provinsby i 70 erne. Og så er de fantastiske og meget smukke engle helt kommet i baggrunden, englene har været det unikke ved julebelysningen, noget som ingen anden by har tilsvarende.
De er smukke i deres enkelthed og har ikke brug for at blive blandet med “discount”.
Tak for ordet og julehilsen til alle.
Mvh Anne Marie Christiansen.🎅🏻
4 kommentarer til “Læserbrev: Med risiko for at blive slagtet!” under annoncerne.

_1.jpg)















Englenes som tager imod udenfor byen, samt engle og juletræer i gågaden, i år suppleret at Gran og stjerne med lys er et dejligt tiltag i den mørke tid.
Englene og juletræer er med tiden blevet spredt noget mere, pga at vind og vejr er nogle af dem gået til, så bestemt et godt initiativ med det nye tiltag og jeg har kun hørt positive meninger om det.
Om det ligner noget fra 70-80`erne, kan vel være lige meget, hvis det bare er hygge. Juletraditioner med juletræ mm er jo æld gammel. Glædelig jul
Om det er pænt ved jeg ikke, men det er hyggeligt og julet.
Jeg har nydt gåture i vores julepyntede by, med alle lysene.
Tak til de skawboer der har brugt tid og penge, på at pynte vores lille provinsby.
Kære Anne Marie
Du har jo lidt ret; men måske skal man se på, hvem man gerne vil lokke ned i byen, og det er jo bl.a. også børnefamilierne.
Børnenes øjne lyser ikke op ved synet af englene alene – heller ikke selvom de langt om længe vist er blevet forsynet med nye lys. De er smagfulde for en helt anden gruppe.
Andre end jeg må have frosset fødderne næsten af ved i sin tid at stå uden for Den blå appelsin med et barn og stirre på en ræv, der blot bevægede hovedet fra side til side. Og hvor mange står stadig med et barn eller flere og ser på en cyklende nisse i Brugsen?
Børn bliver fascineret af andre ting end voksne, og det er man nødt til at tage hensyn til, hvis man vil lokke deres familie væk fra nettet eller nabobyerne.
Jeg synes fx ikke, at Hjørrings juleudsmykning er smagfuld eller pæn; men jeg kan jo se, hvordan ungerne er totalt vilde med den.
Kort sagt, så forstår jeg godt, at man prøver at udvikle julepynten heroppe – også selvom det skulle være i retning af noget, som nogen ikke finder så pæn.
Det vigtigste er, at man tænker målgrupper, og så planlægger julepynten herefter. Jeg mener at have forstået, at løsningen i år var lidt en nødløsning p.g.a. tidmangel?
Samtidig skal de butikker, som medvirker til at udsmykke byen, have stor ros.
God jul fra Jane Bengtsen
P.S. Er det ikke snart på tide at lade kommentarsporet være for dem, der vil være deres indlæg bekendt? Alt det der med anonyme kommentarer er jo egentlig noget, som hører den (heldigvis) hedengangne Nationen på Ekstra Bladet til.
Godt sagt