
Midlertidig sænkning af grundvandet ved Vippefyret
6. januar 2022 - kl. 8:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der foretages en midlertidig grundvandssænkning ved Gl. Fyrvej tæt på Skagen Vippefyr. Grundvandssænkningen foretages i forbindelse med, at der nedlægges en ny spildevandstrykledning. Grundvandssænkningen forventes at forløbe inden for perioden fra marts til juli 2022 og varer i max. 40 døgn. Der grundvandssænkes med max. 38.000 m3 i perioden ved ”ensidet sugespidsanlæg”.
Frederikshavn Kommune har screenet projektet for at vurdere, om grundvandssænkningen kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Da der ikke er fundet betydelige utilsigtede miljøpåvirkninger, har kommunen jf. Miljøvurderingsloven truffet afgørelse om, at grundvandssænkningen ikke udløser krav om miljøvurdering.
Projektet omfatter en ca. 340 m ledningsstrækning i et strandengareal ved Vippefyret i Skagen Østerby. Trykledningen etableret overvejende i ca. 1,3 meters dybde.
Det forventes, at der bliver behov for stedvis midlertidig grundvandssænkning for at etablere ledningsanlægget.
Den midlertidige grundvandssænkning vil bestå af en ensidigt sugespidsanlæg med spidsafstand på ca. 1,5 m. Spidserne nedspules. Den maksimale oppumpede mængde forventes at være 40 m3/h ved brug af 2 sugespidsanlæg med ca. 15 stk. sugespidser pr. anlæg og en kapacitet på ca. 20 m3/h pr. anlæg.
Grundvandet påregnes udledt til ekstern regnvandskloak langs det aktuelle ledningstracé, hvorfra grundvandet udledes i Skagen Havn ved Coastervej. Det oppumpede grundvand vurderes at kunne rummes inden for rammerne af udledningstilladelsen til regnvandsudløbet i havnen. Dette kræver derfor ikke nogen særskilt tilladelse.
Frederikshavn Forsyning A/S står som ”bygherre” ved projektet, som har konsulteret det rådgivende ingeniørfirma UCON Aps.
Link, hvor hele afgørelsen kan læses: https://frederikshavn.dk/media/lpkfo31t/afg%C3%B8relse.pdf
Tekst: Per Rye
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Midlertidig sænkning af grundvandet ved Vippefyret' til en bekendt