Hospitaler gør klar til mere intensiv kapacitet

Hospitaler gør klar til mere intensiv kapacitet

10. januar 2022 - kl. 5:44 - af

Region Nordjylland gør klar til at opskalere den intensive kapacitet fra 46 til 62 pladser for at kunne håndtere situationen, hvis smitten fortsætter med at stige, og flere patienter får brug for indlæggelse og intensiv behandling.

Smitten med corona er stigende, og de nordjyske hospitaler gør klar til at kunne gå endnu et trin op for at kunne håndtere en eventuel stigning i antallet af indlagte, som har brug for intensiv behandling.

Helt konkret er der lagt en plan for, at hospitalerne kan eskalere fra de nuværende 46 til 62 intensivpladser. Før jul er kapaciteten på intensiv-området i Region Nordjylland allerede øget fra 35 til 46 pladser, og nu er der lagt en plan for, hvordan regionens hospitaler kan eskalere yderligere fra 46 til 62 intensivpladser. Såfremt det bliver nødvendigt at øge antal intensivpladser til 62, vil fordelingen mellem Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland være henholdsvis 47 og 15 intensivpladser.

– Planen indebærer, at vi i Aalborg udnytter de fysiske rammer til det maksimale, og i Hjørring tages nogle senge i brug, der ligger uden for intensivafsnittet men lige i nærheden, siger Anne Bukh, koncerndirektør for sundhed i Region Nordjylland.

Følger udviklingen nøje

Det kan være svært at forudse, hvad der kommer til at ske på længere sigt.

– Vi har høj belægning på vore intensivpladser, så derfor har vi også lagt en god plan for, hvordan vi kan opskalere yderligere. Vi følger nøje smittetallene og udviklingen i antal indlagte med corona, og på den baggrund kan vi foretage en trinvis øgning af antallet intensive sengepladser Det er vi lykkedes med hidtil, og det er jeg sikker på, at vi også vil kunne klare fremadrettet, siger Anne Bukh.

Koncerndirektøren peger på, at udfordringen ved at skalere op både er at sikre de nødvendige fysiske rammer til intensivpladser, men det drejer sig i lige så høj grad om at få en tilstrækkelig personalemæssig bemanding. For nylig blev der indgået aftaler mellem Region Nordjylland og de faglige organisationer Dansk Sygeplejeråd og FOA om en ny beredskabsaftale, der ad frivillighedens vej og mod ekstra betaling kan være med til at sikre flere hænder.

Også den særlige vinterpakke har sikret ekstra tillæg til medarbejdere på udvalgte afsnit på hospitalerne, der kontinuerligt har behandling af corona-patienter.

– Vi har behov for robusthed, så vi kan håndtere flere intensivpladser, og denne plan er rettidig omhu. Corona er og bliver en svær størrelse, som optræder uforudsigeligt, og det stiller hele tiden nye krav til vores sundhedsvæsen. Derfor er jeg også glad for, at de nordjyske hospitaler har så mange dygtige og dedikerede medarbejdere, der nok skal sikre, at vi kommer trygt igennem endnu en bølgetop i pandemien, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hospitaler gør klar til mere intensiv kapacitet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER