Virksomheder og handelsskolens elever mødes på jobmesse

Virksomheder og handelsskolens elever mødes på jobmesse

26. januar 2022 - kl. 9:58 - af

Otte lokale virksomheder stod tirsdag klar med roll ups og karameller for at møde potentielle nye elever til deres virksomhed på Frederikshavn Handelsskole.

Der var godt gang i snakken tirsdag formiddag på Frederikshavn Handelsskole, hvor der blev afholdt jobmesse mellem otte lokale virksomheder og skolens EUD/EUX-elever, som kan gå i lære hos en virksomhed inden for handel, detail eller kontor. Formået med jobmessen er netop at bringe elever og det lokale erhvervsliv tættere sammen.

– Corona satte en stopper for vores jobmesse sidste år, så vi har set meget frem til i dag. Den direkte forbindelse til erhvervslivet er nemlig noget af det allerstærkeste ved at gå på en handelsskole. En læreplads giver værdifuld erfaring fra det virkelige erhvervsliv, og det har mulighed for at udvikle sig til et fast job. Vi har nedskaleret messen til kun otte virksomheder, så vi kan overholde afstandskravene, og har samtidig fokus på god håndhygiejne, fortæller Katrine Skaarup Andersen, virksomhedskonsulent Frederikshavn Handelsskole.

Fremtidens arbejdskraft
De deltagende virksomheder i dagens jobmesse var Føtex, Uggerhøj, Lidl, LE Camping, Bilka (AZ Hjørring), Beierholm, JYSK og XL Byg.

– Vi er jo en stor aktør i byen og skal bruge minimum tre til fire elever alene her fra handelsskolen til sommer. Vi er derfor rigtig glade for at have en så aktiv og dynamisk handelsskole, som laver aktiviteter som disse, hvor vi kan møde eleverne og tale med dem om, hvordan hverdagen og karrieremulighederne ser ud hos os. Vi starter allerede rekrutteringen til vores elevstillinger nu, så ser jeg den rigtige med lys i øjnene, så kommer jeg da med en kraftig opfordring til dem om at søge, siger Claus Bøje, varehuschef i Føtex, med et smil.

Også Uggerhøj var med på dagen for at møde potentielle nye elever og kommende medarbejdere.

– Vi har allerede elever i dag, og vi vil gerne forklare, hvad vi kan gøre for de unge mennesker. Det er helt afgørende for vores virksomhed, at vi har dygtige ansatte også i fremtiden. Vi kommer for at vise eleverne de mange karriereveje, der ligger inden for Uggerhøj koncernen – det kan være som sælger, i vores eftermarked eller som en del af administrationen. For at være i øjenhøjde med eleverne har vi to tidligere elever med, som i dag er en del af holdet og det gode samarbejde i Uggerhøj, siger Mads Aagaard controller hos Uggerhøj.

For eleverne giver dagen et spændende møde med lokale virksomheder, hvor de også kan øve sig i at tale med en potentiel arbejdsgiver.

– Det var rigtig fedt. Det giver noget andet at høre nogle fortælle om et job end bare at læse en tekst. Jeg har egentlig tænkt, at jeg vil være eventkoordinator, men jeg har fået bredt mine muligheder lidt ud efter i dag. Jeg synes fx, at Uggerhøjs eftermarked lød rigtig interessant, fordi det handler om at koordinere, ligesom en eventkoordinator, Cecilie Schmidt Hansen, EUX-elev.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Virksomheder og handelsskolens elever mødes på jobmesse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER