Det var helt vildt!

Foto: Marie Louise Lauesen.

Det var helt vildt!

28. februar 2022 - kl. 9:35 - af

Marie Louise Lauesen postede i går dette opslag på Facebook: Der kører i morgen en lastbil til Ukraine – hvis vi kan fylde en trailer her fra Skagen i dag, så kører jeg ned med det i morgen tidlig.

Det blev nu ikke Marie Louise der her til morgen kørte til Vodskov. Det blev en lastbil fra Skagen Beton der klokken 06.00 satte kursen sydpå med sække med tøj, tæpper, dyner, soveposer og andre gode ting der ville have fyldt 7-8 trailere.

Marie Louise fortæller: “Jeg så et opslag fra Tommy Bruus Jensen, ( Nordjylland hjælper Ukraine) og tænkte at vi også her fra Skagen kunne hjælpe. Og det skal jeg love for at vi kan: En halv time efter jeg havde lavet opslaget brød det hele løs. En endeløs række af biler kørte ind til os på Birkevej, og vi kunne hurtigt se at en trailer ikke var nok. Vi blev lidt rådvilde da der var nok til 4-5 trailere, men heldigvis var hjælpen nær. “Tuborg” Keld kiggede forbi, og han tog kontakt til Skagen Beton. En time senere stod er en lastbil på vejen, som vi begyndte at fylde de mange sække i”. 

Skagen Beton har kvit og frit stillet lastbil og chauffør til rådighed.

” Vi skagboer kan et eller andet når det gælder om at stå sammen, og det var en hel vild dag i går”, fortæller en træt, men meget taknemlig Marie Louise Lauesen til SkagensAvis her til morgen.

https://www.facebook.com/NordjyllandhjaelperUkraine

 

 

4 kommentarer til “Det var helt vildt!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Det var helt vildt!”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det var helt vildt!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger