
Direktør, Thomas Luca Andreasen, glæder sig til igen at åbne dørene for gæster, efter næsten fem måneder med håndværkere.
I morgen åbner Brøndums igen for gæster
16. marts 2022 - kl. 11:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I cirka fem måneder har håndværkere været i gang på Brøndums Hotel. Der er blevet restaureret og renoveret til den store guldmedalje, og i morgen åbner det legendariske hotel igen for gæster. Direktør Thomas Luca Andreasen glæder sig til igen at give gæsterne en god service og oplevelse:
“Både mig selv, og hele teamet, glæder os til at få skiftet håndværkerne ud med gæster, siger Thomas med et smil. Nu er det jo en gammel dame der er blevet renoveret/restaureret, så man finder altid overraskelser, når man har med fredede bygninger og ældre huse at gøre, men jeg synes at vores håndværkere har været rigtig gode til at finde de brugbare og længerevarende løsninger.
Specielt køkkenet har fået den helt store tur, så det i dag er et topmoderne køkken med “state of the art” inventar, hvidevarer og køkkenmaskiner. Derudover har personale faciliteterne fået en opgradering, og der er bl.a skiftet to af de store vinduer i restauranten. De sidste fire bliver skiftet næste år i januar måned.
I morgen kl. 12.00 åbner restauranten, og senere på dagen ankommer de første hotelgæster. På spørgsmålet om hvordan det ser ud med bookinger fremadrettet svarer Thomas: ” Hvis vi skal tage den på Nordjysk, så ser det ganske fornuftig ud. Der bliver run på i weekenderne, som der altid er her i of season, og sommeren ser allerede nu ud til at blive som den plejer, altså rigtig god.”
Brøndums Hotel har 48 værelser, der er 26/27 helårsansatte, og i højsæsonen er der mellem 45-50 ansatte.
Sædvanen tro har Brøndums Hotel brugt lokale håndværkere: Sørensen og Frandsen (tømrer), Lasse Svendsen (murer), Alf Munch (maler) Topcoat (gulve), Tage Madsen (VVS) og Skagen Eltekniq (elektriker) har alle været med til nænsomt, at restaurere det ikoniske hotel.
2 kommentarer til “I morgen åbner Brøndums igen for gæster” under annoncerne.
















Hej Thomas
Det var en fantastisk oplevelse, at komme på Brøndums Hotels første dag i den nye sæson. Det var en fantastisk oplevelse, i de fantastiske historiske rammer. Dejlig mad oplevelse, tjenerne gav en fantastisk service, med humor og respekt for Hotellet. Held og lykke i 2022, vi ses til forskellige angementer.
Dejligt at man får restaureret “den gamle dame” og super at det foregår med lokale håndværker.
God sommer