Det var tæt på!

Det var tæt på!

30. marts 2022 - kl. 13:28 - af

Brandvæsenet fra Ålbæk og Skagen blev kort før klokken 12 kaldt ud til naturbrand ved et sommerhus på Girafvej i Bunken.

Meldingen lød på at der var ild i ca. 10 m2 natur, men ilden havde bredt sig til over 200 m2 , da mandskab fra stationen i Ålbæk, kort efter alarmopkaldet nåede frem til adressen.

Indsatsleder Thomas Dybro fortæller: “Lejeren, som også er anmelder af branden af sommerhuset, havde gjort rent i brændeovnen og smidt affaldet ud i naturen. Da vi kommer frem er branden kommet tæt på sommerhuset, men vi får det hurtigt slået ned. Det var enormt heldigt at lejeren ikke havde forladt huset, for så havde vi stået med en helt anden opgave”.

Thomas Dybro vil gerne indskærpe at naturen er rigtig tør, og man skal tænke sig om.

Efter en god gang efterslukning kunne brandmændene igen forlade Girafvej.

Ud over mandskabet fra Ålbæk assisterede stationen i Skagen med en tankbil.

Huset fik ingen skader, og der var ingen der kom noget til ved branden.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det var tæt på!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger