
Naja glæder sig
31. marts 2022 - kl. 9:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I hele denne uge vil der være ekstra aktiviteter i Rumlepot, når 24-årige Naja Durhuus Vichairat skal vise, hvad hun har lært igennem de sidste 19 måneder, hvor hun har været i gang med at uddanne sig til salgsassistent.
I forbindelse med Naja’s fagprøve vil hun derfor gerne inviterer alle til fødselsdagsfest hos Rumlepot, hvor de vil fejre butikkens 3 års fødselsdag:
“Vi starter morgenen med massere af tilbud på hele vores sortiment fra Name It. Resten af dagen har vi sørget for en kæmpe overdækket hoppeborg, popcorn og små gaver til alle de deltagende børn” fortæller Naja.
Program for dagen (2/4):
9-10 • Tilbud på alt vores Name It
10-14 • Hoppeborg og popcorn
Butikken er placeret på Sct. Laurentii Vej 67
Naja Durhuus Vichairat glæder sig meget til sin fagprøve.
– “Det bliver en spændende uge, for det bliver en uge, hvor jeg skal vise alt det, jeg har lært. Bagefter skal jeg vurdere, hvad der gik godt og hvad der måske ikke gik godt, så jeg kan se, hvad jeg kunne have gjort bedre”.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Naja glæder sig' til en bekendt