
Dumhed kunne have startet naturbrand
4. april 2022 - kl. 9:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I går, først på aftenen, måtte de lokale deltidsbrandmænd rykke ud til “gløder efter unge har holdt fest”. Festen var blevet holdt i skoven på Fyrvej, og her var der lavet et mindre bål. Gløder lå og ulmede, men heldigvis var der en hundelufter der så gløderne og tilkaldte brandvæsenet.
Der blev brugt ca. 40 liter vand til at slukke gløderne med, men hvis ikke den forbipasserende havde opdaget “bålet” kunne det nemt være endt med en stor naturbrand.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dumhed kunne have startet naturbrand' til en bekendt