Terrænregulering og sivedræn på “Kandehus”

Terrænregulering og sivedræn på “Kandehus”

12. april 2022 - kl. 6:03 - af

Frederikshavn Kommune har meddelt tilladelse til etablering af et nedsivningsanlæg for husspildevand og dispensation fra lokalplanen til en regulering af terræn ved “Kandehus” på Kandebakkevej 8 i Kandestederne.

Det eksisterende nedsivningsanlæg er ikke længere funktionsdygtigt. Derfor er der søgt om nyt godkendt anlæg på lokaliteten.

Alt spildevandet fra stedet – herunder de 10 ferielejligheder – skal tilsluttes nedsivningsanlægget, som består af en bundfældningstank og sivedræn.

Sivedrænene etableres i en sandmile for at sikre afstand til grundvandsspejl samt en frostfri dybde for drænene. Højden på sandmilen bliver max. 0,8 meter over terræn.
Sandmilen skal tilpasses det omgivende terræn og fremstå som en naturlig forhøjning.

Sivedrænene skal placeres mindst 15 meter fra nærliggende vandløb.

Tilladelsen er truffet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

Da arealet er lokalplanlagt før 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i kraft, er det konkrete areal kun beskyttet mod opdyrkning til landbrugsformål. Der er således ikke behov for dispensation fra regler om beskyttet natur. Projektet vurderes til at have en neutral effekt på dyrs levesteder samt yngle- og rastepladser.

Kandehus består af 10 ferielejligheder og fællesrum, der udlejes gennem København Kommunes Feriefond til kommunens medarbejdere.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Terrænregulering og sivedræn på “Kandehus”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger