
Nabo opdagede brand på Østbanke
18. april 2022 - kl. 19:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kort før klokken halv fem i eftermiddags gik meldingen til brandvæsenet på brand i et udhus/skur på Østbanke.
Det var naboen der opdagede at det røg fra skuret, og de lokale deltidsbrandmænd blev tilkaldt.
Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden, der var opstået i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder.
Beboeren i huset, var kørt fra adressen, så det var heldigt at naboen havde opdaget røgen fra skuret. Havde ilden fået rigtig fat kunne det nemt have kostet et skur, og hvem ved, måske et hus.
Ingen er kommet til skade ved branden.
Sidste år rykkede brandvæsenet i Danmark ud til ca 400 brande, forårsaget af ukrudtsbrændere ( Kilde: Beredskabsstyrelsen )
Kunne du tænke dig at blive en af de lokale deltidsbrandmænd, så tjek her
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nabo opdagede brand på Østbanke' til en bekendt