Skolemarken: Hvor er de folkevalgte politikere i denne sag?

Skolemarken: Hvor er de folkevalgte politikere i denne sag?

25. april 2022 - kl. 6:02 - af

Underligt at man kun hører fra borgmesteren.

Hvad mener de øvrige 28 i byrådet, heraf 7-8 stykker fra den “gamle” Skagen kommune (hvilket vel sagtens er politisk ukorrekt at nævne).

Skylder man ikke en forklaring på, hvorfor hele processen med borgermøder, idéoplæg og ønsker, nu ser ud til at blive sat til side til fordel for et ambitiøst kunstprojekt, der muligvis er fint, men ikke har nogen særlig relevans for Skagen og derfor lige så godt kunne ligge alle mulige andre steder.

For nylig kunne man her i avisen læse at Skagen Byting, der har taget flere initiativer i denne sag, ikke er blevet hørt eller fået lejlighed til at fremlægge alternative ideer til skolemarkens anvendelse.

Meget taler for at hele processen er en ommer, startende med en politisk afklaring af præmisserne.

Med venlig hilsen

Jens Vadet

3 kommentarer til “Skolemarken: Hvor er de folkevalgte politikere i denne sag?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Skolemarken: Hvor er de folkevalgte politikere i denne sag?”

  • Kurt og Peter i skal have tak for inf.
    De tidligere byraadsmedlemmer. forrig valgperiode, var jo ikke saa inf, der var man mere inde paa at :svine hinanden til:, i stedet for at inf, borgerne
    det har heldig vis aendret sig
    tak for det

  • Peter Sørensen

    Jeg er helt på linje med Kurts fremlæggelse.
    Jeg sad selv i Økonomiudvalget og vi havde mange diskussioner om indholdet lige før sommerferien sidste år.
    Derfor blev hele projektet udstillet på Kappelborg over sommeren, med oplæg til at borgerne kunne komme med tilbagemeldinger.
    Indkomne bemærkninger kan ses i referatet fra Økonomiudvalgets møde i august 2021, og de er stort set alle positive (måske et enkelt med indblandet undren).
    Derfor blev arbejdsgruppen, som jo har haft projektet hele vejen igennem, bedt om at fremkomme med en plan for hvordan projektet kan realiseres. Fristen udløber som Kurt også skriver 1.september 2022.
    Indtil da kan vi politisk ikke ændre på den igangsatte proces.
    De bedste hilsner
    Peter Sørensen, Venstre

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Kære Jens
    Der er truffet en beslutning i det tidligere økonomiudvalg hvor man besluttede at ville give arbejdsgruppen, bestående af, Skagen Byting, Skagen Rotary klub, Foreningen til udvikling af byrum samt Lars Illum fra kulturhus Kappelborg tid til at skaffe midler til deres projekt med vandkunst. De har fået frem til 1. September i år til at forsøge at rejse de nødvendige midler.
    Projektet der arbejdes med var udstillet på Kappelborg hvor vi alle havde mulighed for at se og kommentere forslaget.
    Når der er givet politisk opbakning med en tidshorisont som her, skylder vi at overholde de tilsagn der er givet.
    Om det lykkedes arbejdsgruppen at rejse midlerne, må tiden vise.
    Som jeg forstår sagen, er der enighed mellem nævnte klubber, foreninger og det tidligere økonomiudvalg om at arbejde for dette projekt.
    Der hvor jeg fornemmer en uenighed klubberne og foreningerne imellem, er omkring processen mere end indholdet.
    Der har, gennem årene, været mange tanker og ideer fremme. Ingen har formået at skabe fuld opbakning blandt byens borgere, da der er mange forskellige holdninger til hvad den tidligere skolemark skal anvendes til.
    Nu arbejdes der med en plan som hernævnte står bag. Vi skylder dem at den aftale der er indgået overholdes.
    Mvh
    Kurt

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolemarken: Hvor er de folkevalgte politikere i denne sag?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger