Kom tæt på fuglene – oplev ringmærkning på Skagen Fuglestation

Kom tæt på fuglene – oplev ringmærkning på Skagen Fuglestation

29. april 2022 - kl. 10:41 - af

Søndag den 1 maj afholdes ringmærkningsdag på flere fuglestationer rundt om i landet, bl.a. Skagen Fuglestation, hvor alle interesserede kan komme og opleve en fugl blive ringmærket. Arrangementet arrangeres af frivillige ringmærkere fra Statens Naturhistoriske Museum.

Ringmærkning af fugle er fortsat den vigtigste kilde til viden om fuglenes trækruter og levevis. Hvert eneste genfund af en ringmærket fugl giver værdifuld viden om de enkelte arters trækruter, vinterkvarter, yngleområder og levealder. En viden som er særdeles vigtig for forskningen og i arbejdet med forvaltningen af de danske fugle.

“På ringmærkningsdagen vil frivillige ringmærkere fra Statens Naturhistoriske Museum demonstrere, hvordan vi fanger vildtlevende fugle, hvordan man bestemmer deres art, køn og alder, samt hvordan fuglene ringmærkes, måles og vejes, før de igen slippes fri. Endvidere vil vi fortælle om nogle af de resultater det afstedkommer” forklarer Jesper Johannes Madsen, biolog og forskningsassistent på Ringmærkningen, der hører under Statens Naturhistoriske Museum.

Finder du en ringmærket fugl og indsender oplysningerne til Statens Naturhistoriske Museum demonstrere (www.fuglering.dk) bidrager du til udbygning af forskernes viden om fuglelivet i Danmark.

Kom og se ringmærkning 1. maj på Skagen Fuglestation:

https://www.skagenfuglestation.dk/

Mødested og parkering:

‘Kabeltromlen’, Grenen, 9990 Skagen (GoogleMaps: https://www.google.com/maps/dir/57.7439821,10.6358063/@57.7438283,10.6327858,16z)

Fra Grenens parkeringsplads på Åkandevej, går man mod nord ud ad grusvejen/traktorsporet (Nordstrandsvej), efter ca. 500 meter vil du se nogle cykler parkeret på højre hånd efter rørskoven. Følg stien ind her, hvorefter du finder stedet.

Aktiviteter:

Kl. 09:00 – 12:00. Mød op når det passer inden for dette tidsrum, så vil vi fortælle om vores arbejde og fremvise nogle fugle.

Pris:

Gratis – men støttebidrag til stationsarbejde modtages gerne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom tæt på fuglene – oplev ringmærkning på Skagen Fuglestation' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger