
Det er et bredt udsnit af malerier, som Lone Marie Stig udstiller i Vilde Vaser.
Lokal blomstermaler udstiller i Vilde Vaser
2. maj 2022 - kl. 8:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frem til og med 12. maj, udstiller Lone Marie Stig blomstermalerier i ”Vilde Vaser”, i Det gamle
Bibliotek, Sct. Laurentiivej, Skagen (indgang fra Kroghsvej).
I de smukke omgivelser, som drives af den prisbelønnede blomsterkunstner Karsten Pindstrup, Aarhus og hans mand glaskunstner Mikkel Yerst, Silkeborg (kendt fra TV), kommer Lone Marie Stig’s blomstermalerier i de bedst tænkelige omgivelser, sammen med glaskunst, træer, krukker, vaser m.m.
En erfaren kunstner
Lone Marie Stig, har malet oliemalerier, siden midten af firserne. Motiverne er fortrinsvis blomster og træer malet i olie på lærred og inspirationen hentes i haven og naturen i og omkring Skagen. Det er især den kraftfuldhed, som selv sarte blomster har, der omformes til symbol i æstetisk form.
Hun har bl.a. udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum, Dronninglund Kunstcenter, Svinkløv Badehotel, Galleri Uggerby, Galleri Munken og Café Museum, Wien.
På udstillingen har Lone taget et bredt udsnit af hendes malerier med.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lokal blomstermaler udstiller i Vilde Vaser' til en bekendt