Sommerens musikliv i Skagen skal evalueres til efteråret

Sommerens musikliv i Skagen skal evalueres til efteråret

9. maj 2022 - kl. 9:01 - af

I en tidligere omtale blev det beskrevet, at somrene i Skagen de seneste år har været præget af stor aktivitet og mange mennesker. For at sikre, at besøgende og beboere får en god oplevelse i Skagen i sommeren 2022 har kommunens Center for Teknik og Miljø i foråret haft en dialog med en række aktører på området.

Dette har bl.a. betydet, at der er indgået en aftale med politiet vedr. politiets tilstedeværelse i Skagen og drøftelser med restaurationsbranchen vedrørende overholdelse af miljøreglerne.

Der er afsat ekstra ressourcer til renholdelse af midtbyen, og der opstilles ekstra toiletter i højsæsonen.

Plan- og Miljøudvalget drøftede sagen på udvalgets møde forleden. Udvalgsmedlem Tina Kruchow (A) var forhindret i at deltage. I hendes sted var Kurt Kirkedal Jensen (A) indkaldt.

Socialdemokraterne stillede dette ændringsforslag til handleplanen: ”I forbindelse med handleplan for Skagen for sommeren 2022 skal handleplanens tiltag samt udendørs musikarrangementer evalueres medio september til medio oktober. Den endelige evalueringsform besluttes på Plan- og Miljøudvalgets møde i august 2022.”

Ændringsforslaget blev godkendt af udvalget.

Tekst: Per Rye

1 kommentarer til “Sommerens musikliv i Skagen skal evalueres til efteråret” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Sommerens musikliv i Skagen skal evalueres til efteråret”

  • Kirsten Lind

    Toiletproblemer er ikke kun i midtbyen. På Grenen er det et kæmpe problem.
    Toiletterne på restaurant og galleri anvendes som offentlige toiletter, hvilket ikke er rimeligt.
    Så vi håber, vi er med i “puljen”.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerens musikliv i Skagen skal evalueres til efteråret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger