KulturCamp 2022 – en kreativ sommerferieuge i Frederikshavn

KulturCamp 2022 – en kreativ sommerferieuge i Frederikshavn

10. maj 2022 - kl. 10:07 - af

I sommerferien 2022 sker der noget særligt for de unge, der interesserer sig for det kreative og kunstneriske. KulturCamp i Maskinhallen i uge 26 er for alle unge i 7., 8. og 9. klasse i hele kommunen.

KulturCampen er arrangeret af Musikskolen, Maskinhallen, FilmMaskinen, Ungdomsskolen og Biblioteket i Frederikshavn Kommune og der bliver plads til op til 90 unge, der kan bruge hele ugen på at arbejde på forskellige kreative hold. På campen vælger de unge sig ind på ét af de fem hold: Film, Musik, Klimamad, Mode eller Billedkunst. På holdene får de undervisning af professionelle fagfolk, der virkeligt kan deres fag og som er klar på at lære fra sig. Der bliver både tid til fordybelse, eksperimenter og sjove øvelser. Underviserne kender målgruppen godt og de ved, hvad der skal til for at vække de unges interesse for de kreative fag.

Arrangørerne bag KulturCampen er gået sammen i dette projekt, fordi de alle har et ønske om at kunne tilbyde de unge i kommunen noget ekstra.

“Hvis man ikke lige interesserer sig for fodbold eller en anden sport, så er der ikke så meget at gå til i sommerferien her i kommunen. Det ville vi gerne gøre op med. Det giver noget særligt, når vi er mange kulturaktører, der går sammen om at skabe et bredt kulturtilbud til de unge. Jeg håber, at mange har lyst til at bruge en uge i sommerferien på en fed oplevelse, hvor kreativitet og fantasi får frit spil.” Udtaler arrangørerne bag KulturCampen.

De unge, der deltager i KulturCampen skal godt nok gå på hver deres hold, men de mødes alle sammen hver dag i Maskinhallen til fælles frokost, som Klimamad-holdet har tilberedt for de andre. De mange unge lærer dermed også om hvad, de andre laver på deres hold og måske kan de inspirere hinanden med deres forskellige interesser.

“Vi fylder Maskinhallen med unge, med liv og med energi og det bliver en uge, hvor der kan knyttes venskaber på kryds og tværs imellem de unge. Maskinhallen er det ultimative sted til sådan en camp” Udtaler spillestedsleder, Jens Ole Hvid Amstrup.

Campen bliver afsluttet med et kæmpe event, hvor de unge viser hinanden hvad, de har lavet i løbet af ugen. Der vil både være visning af film, smagsprøver på klimamad, en udstilling eller kunstinstallationer, fremførelse af musikholdets produktioner og måske et modeshow. Campens deltageres familier og andre interesserede bliver inviteret med til eventet, som finder sted i Maskinhallens store sal fredag kl 12.

KulturCamp 2022 er fra mandag d. 27. juni til fredag d. 1. juli. Alle dage kl 9-14. Deltagelse i Campen koster 300 kroner og dette dækker frokost alle dage.

Kender du en ung, der gerne vil være med på KulturCampen, så kan du finde mere information på hjemmesiden Kulturcamp.dk. Her kan du også læse om holdene, underviserne og om de praktiske informationer. Tilmeldingsfristen er d. 13. juni.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'KulturCamp 2022 – en kreativ sommerferieuge i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER