
Klagenævn ophæver afgørelse om højde på sommerhus i Hulsig
2. juni 2022 - kl. 6:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Plan- og Miljøudvalget får på udvalgets møde i dag forelagt en afgørelse i en klagesag om Frederikshavn Kommunes dispensation fra lokalplanen til bygningshøjde på et sommerhus på Tørvevej i Hulsig, samt kommunens indirekte afgørelse om, at bebyggelsesprocenten var i overensstemmelse med lokalplanen.
Frederikshavn Kommune gav den 18. marts 2020 dispensation fra lokalplanen vedrørende bygningshøjden på et sommerhus på ejendommen Tørvevej 68B.
Kommunen traf samtidig en afgørelse om, at bebyggelsesprocenten var i overensstemmelse med lokalplanen.
En nabo i området klagede i juni 2021 over afgørelsen. Den 11. april i år har Planklagenævnet truffet afgørelse om at ”ophæve og hjemvise sagen til fornyet behandling”.
Dermed er kommunens afgørelse ikke længere gældende!
Tekst: Per Rye
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Klagenævn ophæver afgørelse om højde på sommerhus i Hulsig' til en bekendt