
KFU ønsker at beholde borgerservice i Skagen
10. juni 2022 - kl. 12:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Formand for kultur og fritidsudvalget, Peter Laigaard (C): Set i lyset af at budgetlægningsproceduren i Frederikshavn Kommune er sådan, at det adm. forslag skal fremlægges, før det kan undergå en politisk behandling i kultur og fritidsudvalget. I går aftes har et flertal i KFU vedtaget deres udkast til budget.
Vedlagte forslag fra KFU er ikke nødvendigvis det endelige budget for 2023. De politiske forhandlinger efter sommerferien, hvor partierne, der vil være med i det samlede budget kan søge indflydelse, kan ændre forholdene.
Formand for kultur og fritidsudvalget, Peter Laigaard (C):
Et flertal i KFU bestående af Soc. og Kons. har valgt den lidt utraditionelle måde at udsende vores budgetforslag, fordi det adm. forslag indeholdt forslag, vi ikke politisk kunne indestå for. Det gælder eks. lukningen af borgerservice i Skagen, lukning af bibliotek i Aalbæk/Østervrå og fjernelse af tilskud til Frederikshavn Stadion.
Vores adm. giver os en både professionel og kompetent service i udvalget, men det er nu engang politikere, der må prioritere de stadig begrænsede ressourcer, der så i år bliver ekstraordinært sat ned på vores område, således der skal spares hele 6.3 mio. kr. – vel og mærke på kan-opgaverne. Vi har jo eks. også skal-opgaver, som boligsikring, Nordjyllands Trafikselskab og borgerservice på vores budget.
Vi må som ansvarlige partier nødvendig fremlægge et konkret forslag, der forholder sig til den alvorlige situation udvalget står i.
I udvalget forbeholder vi os også retten til at blive klogere, når vi har modtaget høringssvar og haft dialogmøder og evt. ændre vores beslutninger, men jeg er glad for på flertallets udvalgets vegne at kunne sige: Det her er bedste mands bud på nuværende tidspunkt.
2 kommentarer til “KFU ønsker at beholde borgerservice i Skagen” under annoncerne.



















Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme for 2023 er opgjort til 233,2 mio. kr. Budgettilpasningerne blev godkendt på udvalgets møde forleden. Dog fremlagde Socialdemokratiet og Konservative (Kurt Kirkedal, Anders Christiansen, June Menne, Tina Nymann, Kasper Bagnkop og Peter Laigaard) et forslag, der skal indarbejdes i budget
2023–2026. Lone Haugaard (Venstre) stemte imod ændringsforslaget, idet et spareforslag vedr. bybusserne ønskes indarbejdet.
Det er da “småpenge” der tales om
Salg af bygningen/grunden på Jens Winther Vej i Skagen kan dække udgifterne, især udgifter til Skagen
Det er Skagens bygning der er solgt