Den første donation er en barnestol!

Mikkel Stig, Tetiana Dymchenko og søn, samt Susanne Nielsen.

Den første donation er en barnestol!

20. juni 2022 - kl. 9:21 - af

FF Skagen og Scandic Pelagic har i samarbejde med Bikes4sale sat den 1. donation i søen – eller rettere på cyklen…

Bestyrelserne i FF Skagen og Scandic Pelagic har besluttet at donere 100.000 kroner til at støtte ukrainske borgere i Skagen og Aalbæk, og virksomhederne har nu modtaget og godkendt den første ansøgning, udtaler HR Chef i Scandic Pelagic, Susanne Nielsen.

Den første donation er en barnestol til Tetiana Dymchenko, så hun i fremtiden kan komme omkring i byen, og ikke mindst transportere hendes barn til og fra institution, når jobbet kalder.

Jeg er så glad for cykelstolen til min søn, den vil hjælpe mig meget i hverdagen,” siger Tetiana Dymchenko.

FF Skagen og Scandic Pelagics donation er givet i samarbejde med Mikkel Stig fra Bikes4sale.

“Vi vil i det omfang, det er muligt, bakke op om vores lokale forretninger og butikker, når vi støtter en ansøgning, og samarbejdet med Bikes4sale er et rigtig godt eksempel herpå,” siger Susanne Nielsen.

Mikkel Stig siger: ”Det er en glæde for mig at hjælpe udsatte borgere i Skagen, til en ny hverdag”

Om donationsprogrammet
FF Skagen og Scandic Pelagics donationsprogram er tiltænkt hjælp med økonomisk støtte til ukrainere, som har behov for hjælp, som ikke kan honoreres gennem frivillighedsprojekter og/eller i myndighedssystemet, og som særligt understøtter vores nye borgeres børn.

Hvis du har behov for støtte eller sidder med et projekt, som henvender sig til vores nye borgere, så rekvirer et ansøgningsskema på selskabets hjemmeside – www.ffskagen.dk eller www.scandicpelagic.com

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den første donation er en barnestol!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger