Usynlig uddannelse med stort potentiale

Dannie og Tor.

Usynlig uddannelse med stort potentiale

25. juni 2022 - kl. 6:04 - af

Dannie H. Pedersen er ny udlært elektronikfagtekniker hos SeaMech, hvor praktiktiden har været fordelt hos virksomhedens lokationer i henholdsvis Skagen og Hirtshals. Uddannelsen omfatter i alt fem skoleophold, der for Dannies vedkommende har foregået på mercantec i Viborg.  

SeaMech er en maritim virksomhed, der er specialiseret i installation, reparation og vedligeholdelse af avanceret elektronik og elektroniske systemer ombord en række forskellige skibstyper.

”Et fiskeskib i dag er meget mere end den blå fiskekutter, som vi alle husker”, siger Tor Pedersen. ”Ud over at være et fiskefartøj, er der på mange fartøjer også en fiskefabrik og et stort beboelsesområde, hvilket betyder, at der er masser af elektronik ombord”, udtaler Tor Pedersen.

Tor fortæller, at ingen fiskere tager i dag på havet uden adgang til internet, og han giver videre eksempler på, hvordan fiskeredskaberne overvåges under fiskeriet, at fisketankene overvåges i forhold til vandtemperaturer, og at sonarer bruges til at spotte fiskestimer. Der er derfor masser af elektronik, der kontinuerligt skal vedligeholdes og repareres, og her er det essentielt, at SeaMech har elektronikfagteknikere i medarbejderstaben, der desuden tæller elektrikere.

Dannie H. Pedersen har altid godt kunne lide at nørde med elektronik, og han har skilt utallige ting ad derhjemme. At gå i gang med elektronikfagtekniker uddannelsen var derfor rette valg, da han stod overfor at vælge uddannelse. Og da SeaMech tilbød læreplads, sprang han hurtigt til, for her ville han få store muligheder for at komme bredt omkring i faget. I dag står han med et svendebrev, som han ud over i den maritime branche, ligeledes kan gøre brug af for eksempel i industrien og i sundhedssektoren.

Lærlingekoordinator Anette H. Sørensen fortæller, at elektronikfagtekniker uddannelsen er en forholdsvis lille og usynlig uddannelse, hvilket er ærgerligt, fordi den efterfølgende åbner mange døre.

”Der bliver mere og mere elektronik omkring os, og selv om vi ikke længere reparerer tv og radio, er der masser af andet elektronik, der installeres, repareres og vedligeholdes”, siger Anette H. Sørensen.

”Det glæder mig derfor at erfare, at mercantec i januar 2023 i samarbejde med AMU Nordjylland opstarter et grundforløb-2 på uddannelsen, så vi i Nordjylland kan få de unge til også at kigge mod elektronikfagtekniker uddannelsen”, slutter Anette H. Sørensen, der oplyser, at de nordjyske maritime virksomheder har store udfordringer med at rekruttere til elektronikfagtekniker uddannelsen.

SeaMech er en del af Lærlingeordningen, der huses af Erhvervsservice Nord. Øvrige virksomheder i lærlingeordningen tæller Alfa Laval, Orskov Yard, MAN Energy Solutions, Hirtshals Yard, Mariendal Electrics, Vestkajens Maskinværksted, EnTech Marine, RASI Maskinfabrik samt Soft & Teknik, der sammen finansierer en fælles ressource til at varetage opgaver omkring virksomhedernes lærlinge. 

Om Erhvervsservice Nord
Erhvervsservice Nord tilbyder ydelser på abonnementsbasis. Vi tilbyder højt specialiserede medarbejdere til virksomheder, hvor der ikke er arbejdsopgaver nok til fuldtidsansatte. Erhvervsservice Nord er et selvstændigt selskab ejet af Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening og Sæby Erhvervsforening. Læs mere på www.erhvervsservicenord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Usynlig uddannelse med stort potentiale' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER