DN siger ja til havvindmøller ved Hirsholmene

Illustrationsfoto. Billedet har intet at gøre med projektet!

DN siger ja til havvindmøller ved Hirsholmene

3. juli 2022 - kl. 10:16 - af

DN – Danmarks Naturfredningsforening – går ind for placering af 5 store havvindmøller nær Hirsholmene ud for Frederikshavn.

”Grøn energi er for Danmarks Naturfredningsforening en hjertesag, fordi det bidrager til et bedre miljø for os alle,” lyder det overordnet fra formanden for DN i Frederikshavn, Eigil Torp Nielsen.

Foreningen erkender samtidig, at de grønne energikilder desværre ikke er helt uden ulemper. Det gælder også de vindmøller, som måske er på vej ved Hirsholmene.

For og imod skal vurderes nøje, og DN vil positivt komme med sine synspunkter. Det understreges, at DN derfor vil være parat til at vægte den grønne energifordel højt i forhold til mange af de andre interesser.

Til Frederikshavn Kommune fra Danmarks Naturfredningsforening bl.a. skrevet: ”DN har grundlæggende den holdning, at den grønne energiomstilling til vedvarende energiformer haster, set i lyset af de klare udmeldinger fra FN’s klimapanel ang. klimaforandringerne. Deres vurdering udgør en entydig appel til, at der skal ske en massiv og især hurtig omlægning, hvis vi skal gøre os håb om at begrænse de globale temperaturstigninger til 2° C. Det er den grænse, ”Point of no Return”, der vurderes som afgørende for, at klimaændringerne ikke kommer uigenkaldeligt ud af kontrol, med katastrofale konsekvenser til følge.”

Drastiske forringelser af naturen

DN peger på, at klimaforandringerne og den generelle forarmning af naturen med drastiske forringelser af biodiversiteten står side om side som de to mest alvorlige og vidtrækkende konsekvenser af menneskelige aktiviteter inden for de sidste hundrede år eller mere.

”Derfor er det vigtigt, at man i forsøget på at rette op på det ene ikke gør yderligere skade på det andet,” lyder det klare budskab fra DN.

Det er på denne baggrund testmøllerne ud for Frederikshavn skal vurderes, mener DN. ”Det betyder efter vores opfattelse, at der er forskel på gener, som må tåles, og ødelæggelser, som skal undgås.”

Til generne vil DN i denne sammenhæng regne synet af møllerne, set fra Frederikshavn (og til dels fra Hirsholm). Skyggekast fra vingerne og støj er alvorligere gener; de er formodentligt ikke sandsynlige på fastlandet, men må en kommende VVM-undersøgelse afgøre. Rødt nattelys er også en gene, som DN kraftigt vil anbefale mindsket ved, at det kun tændes, når det er relevant for sikkerheden.

Forholdet til fuglene – må stikket trækkes?

De største potentielle skadevirkninger finder DN i forholdet til fuglene og til Hirsholms nærhed.

”Hvis det viser sig overvejende sandsynligt, at der pga. kollisioner eller (lavfrekvent) støj vil ske en tilbagegang for nogle af de fuglearter, som yngler, fouragerer eller trækker i området, må både Frederikshavn Kommune og Miljøstyrelsen være parat til at trække stikket og finde en anden placering.”

DN går i det hele taget ud fra, at VVM-undersøgelsen skal indeholde alternative løsninger, og hvis ikke, vil organisationen på det kraftigste anbefale det.

Det understreges i kommentaren, at en tilbundsgående VVM-undersøgelse i det hele taget er afgørende for, at DN vil kunne anbefale projektet!

De fuglearter, som især skal undersøges, er tejst- og ternebestandene på Hirsholm, sortand-, fløjlsand- og edderfuglebestandene, som overvintrer i området samt lysbuget knortegås, hvoraf størstedelen af verdensbestanden har trækrute gennem området, hvor møllerne tænkes opstillet.

Problem i visuel henseende

”Møllernes nærhed til Hirsholm er naturligvis også problematisk i visuel/landskabsmæssig/rekreativ henseende,” påpeges det fra Danmarks Naturfredningsforening.

”Man kan vanskeligt komme udenom, at møllerne vil have en negativ indvirkning på oplevelsen af det fredede område. Men vi anerkender, at projektet i den retning er blevet mindre forstyrrende ved fjernelse af den nærmeste mølle og reducering af højderne på de øvrige,” hedder det i DN’s kommentar.

Afslutningsvis ønsker DN, at det skal kunne garanteres, at der ikke vil ske skade på boblerev, som måtte forekomme i området.

 

Link, hvor DN’s kommentar til projektet er offentliggjort:

https://frederikshavn.dn.dk/vi-arbejder-med/havvindmoeller-ved-hirsholmene/

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “DN siger ja til havvindmøller ved Hirsholmene” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “DN siger ja til havvindmøller ved Hirsholmene”

  • Helge Hansen, Frederikshavn

    DET HER ER IKKE FAIR !!!!

    Fuldstændig misvisende artikel. Der anvendes et ca 4 år gammelt notat fra et uofficielt møde !
    Eigil Torp var dengang lokalformand i DN. Det er flere år siden han fratrådte dette hverv.
    Det burde være “god journalistskik” at tjekke informationer inden man trykker / offentliggør den slags afgørende informationer – og reelt ser lader det se ud som aktuel information om DN’ holdning til et for hele vores område så afgørende og alt dominerende projekt. Her er jo idag tale om, at nogle ønsker at opsætte verdens største Møller lige “klods” op ad de fredede Hirsholmene kort udenfor Frederikshavn.
    Der har for en måneds tid siden været afholdt et offentlig høringsmøde om projektet. Her var det ikke den holdning, det blev tilkendegivet fra DN. Tværtimod!

    Projektet søgtes “solgt” som en absolut nødvendighed og en forudsætning for den grønne omstilling i Danmark og realiseringen af de påtænkte møllers mulighed for at blive solgt ude i verden.

    Det viste sig så under mødets forløb, slet ikke at “holde vand”.

    Mølletypen viste sig allerede at være under opstilling i Østerild (DK’s nationale testcenter for vindmøller), hvor møllen ville fåtallet nødvendige typegodkendelser og for at det ikke skal være “løgn” kom det frem, at der var solgt 60 stk. af disse møller til en stor havmøllepark i Tyskland.

    Virkeligheden så altså ganske anderledes ud end forsøgt forelagt offentligheden (mølletypen er testet og er allerede solgt på verdensmarkedet) og end hvad journalist Rye lader forstå i den “nys” af ham offentliggjorte artikel.

    Min bøn må være, at Rye her efterfølgende offentliggør en aktuel og lige så omfattende artikel med DN Frh. og Læsø’s
    holdninger idag omkring de projekterede vindmøller ved Hirsholmene – og her kunne retvisende billedmateriale eksempelvis fra foreningen, der gennem flere år har argumenteret mod disse møller – være særdeles aktuel, så alle kan se størrelsesforholdet melle tårnet på Hirsholmene og de påtænkte Møller med ca samme højde som de højeste punkter på Storebæltsbroen!

    Det vil i øvrigt være god skik, at ikke kun projektmagerne materiale komme til læsernes kendskab.

    Tak for ordet / Helge Hansen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DN siger ja til havvindmøller ved Hirsholmene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER