Valutaforskydninger: Disse rejsemål er billigere i år

Valutaforskydninger: Disse rejsemål er billigere i år

3. juli 2022 - kl. 6:18 - af

Har du endnu ikke lagt dig fast på dette års feriedestinationen, kan du med fordel orientere dig i valuta- og prisudviklingen. Flere destinationer er ifølge en ny analyse fra Spar Nord nemlig blevet billigere at feriere i sammenlignet med sidste år.

Coronapandemien har de seneste år begrænset danskernes muligheder for at rejse udenlands. Men som flere lande har lagt en dæmper på smittetallene, åbnes der samtidig meget mere op for udenlandske turister fra blandt andet Danmark.

Er du en af de danskere, der planlægger at tilbringe den kommende sommerferie i udlandet, er det værd at overveje, om turen skal gå til for eksempel Tunesien. Ifølge en ny valuta- og inflationsanalyse fra Spar Nord er Tunesien nemlig blevet hele 10,1 procent billigere at opholde sig i sammenlignet med sidste år.

– Tunesien er det land, hvor der er næststørst forskel på, hvad feriebudgettet rækker til sammenlignet med sidste år. I Tunesien får man over en tiendedel mere for pengene, og det kan således give gode rammer for enten at opgradere hotellet eller spise ude lidt oftere end sædvanligt, siger Jens Nyholm, som er cheføkonom i Spar Nord, og fortsætter:

– Restaurantoplevelsen i Tunesien og flere andre steder vil formentlig være påvirket af en mangel af flere fødevarer og de stigende fødevarepriser, som ifølge FN’s fødevare- og Landbrugsorganisations fødevareprisindeks generelt set ligger på det højeste niveau nogensinde og 15 procent over den seneste top i 2011. Det vil generelt være billigere for danske turister at spise ude i Tunesien sammenlignet med sidste år, men der kan være fødevarer og derfor retter, som er steget i pris, eller som man ikke kan få.

Jens Nyholm fremhæver også Sverige, Norge, Frankrig, Italien og Portugal som interessante og relativt billige lande at rejse til sammenlignet med sidste år. Eksempelvis er det blevet henholdsvis 5,5 procent og 3,6 procent billigere at tage til Sverige og Norge.

Flere feriefavoritter er blevet dyrere
I år er det i mange lande blevet dyrere at være dansk turist, hvis man sammenligner med for et år siden – det gælder også i danske feriefavoritter som Spanien og Grækenland, der er blevet henholdsvis 1,7 og 3,6 procent dyrere, men også i oversøiske lande som Brasilien, USA og Mexico. Dog bør rejselystne danskere ifølge Jens Nyholm ikke lade sig skræmme af prisudviklingen på alle destinationer:

– Mange lande har været hårdere påvirket af coronapandemien, end vi har herhjemme i Danmark. Det gælder eksempelvis lande som Brasilien og Mexico, der så at sige kommer fra baghjul i år, efter at de i 2020 oplevede store svækkelser i deres valuta som følge af COVID-19. Sammenligner man således prisniveauet med niveauet fra før corona, er der nærmere tale om en normalisering af prisniveauet, siger Jens Nyholm og fortsætter:

– Anderledes forholder det sig i USA. Landet er generelt blevet et dyrere feriemål som følge af den stærke dollar og den kraftige stigning i inflationen, hvor priserne ligger 12 procent over niveauet ved udgangen af 2019, fortæller Jens Nyholm.

Tyrkisk dilemma

Overvejer du at rejse til Tyrkiet, bør du fra et økonomisk perspektiv genoverveje dit valg af rejsemål – i hvert fald hvis man sammenligner med niveauet fra sidste år. For selvom den danske krone er styrket med hele 43,5 procent over for den tyrkiske Lira sammenlignet med sidste år, så har tårnhøj inflation ifølge Jens Nyholm fået priserne til at eksplodere:

– Efter flere år med en buldrende økonomi, oplevede Tyrkiet tilbage i 2018 inflation og økonomisk ustabilitet, som fik landets økonomi til at gå i recession. Den recession er kun blevet forstærket af coronapandemien, og det har – sammen med en forfejlet pengepolitik – alt sammen bragt landet i en lidt speciel situation, da valutaen er blevet svækket markant, samtidig med at inflationen har galoperet afsted, siger han og uddyber:

– For danske turister betyder det helt konkret, at selvom den danske krone er markant styrket i forhold til den tyrkiske lira, så ædes den ellers fordelagtige position op ad en inflation på 66,8 procent, og den udvikling har gjort det hele 23,3 procent dyrere at opholde sig i Tyrkiet, end det var tilfældet sidste år. Og da inflationstallene bliver tidligere opdateret end valutatallene, vil det tal blot stige yderligere i takt med, vi får de nyeste inflationstal. Det vil konkret betyde, at priserne faktisk er steget med cirka 74 procent. Kigger man således på niveauet før corona, er det tyrkiske prisniveau faktisk fordoblet, hvilket betyder, at det – til trods for, at det generelle prisniveau fortsat er en del under det danske – samlet set er blevet markant dyrere at rejse til landet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Valutaforskydninger: Disse rejsemål er billigere i år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER