
Den altid aktuelle Drachmann
25. juli 2022 - kl. 6:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvis man tror, at Holger Drachmann er en gammel, støvet og uaktuel digter, tager man ret meget fejl. Det kan man forvisse sig om ved Drachmann-aftenen i Bamsemuseets café på torsdag den 28. juli kl.20
Drachmann digtede først og fremmest på de tre grundlæggede begreber i tilværelsen livet, døden og kærligheden. Tre begreber, der vel må siges at have en form for evighedsværdi. Der udover beskæftigede han sig også med andre emner, som også er aktuelle i dag, For eksempel sladderjournalistik, som han af gode grunde hadede, religion, som han havde et meget engageret forhold til og cykelløb!
Som det har været tilfældet de seneste somre har disse aftner fællestitlen ”På café med Drachmann”, der er inspireret af, at Drachmann i sine sidste år arbejdede med en idé om at lave litterære cabaretter, hvor forskellige kunstnere skulle optræde med viser, sange og digte. Ikke kun af Drachmann, men også af andre nordiske digtere.
Det er som sædvanlig Drachmann-Kvartetten, der står for aftenen. Den består på 14. sæson af ægteparrene Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth, som glæder sig til at være med til at skabe en række hyggelige aftner i cafeen, som jo ligger midtvejs mellem Brøndums Hotel, hvor det hele begyndte med Drachmanns ankomst til Skagen i 1872, og Anchers hus, hvor familien Drachmann tilbragte sommeren 1882 fra maj til september
Billetsalget er som det var tilfældet sidste år, sådan, at billetterne kan bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den altid aktuelle Drachmann' til en bekendt