Alternativer til klippekortsordning for plejeområder

Alternativer til klippekortsordning for plejeområder

1. august 2022 - kl. 4:47 - af

Handicaprådet og Ældrerådet i Frederikshavn Kommune skal på deres møde, i dag  den 1. august se nærmere på 3 alternativer for klippekortsordning for plejeområder i kommunen – nærmere bestemt inden for hjemmeplejen og ældrecentre.

Social- og Sundhedsudvalget har i sin behandling af det administrative budgetoplæg inden for udvalgets område bedt den kommunale administration om at komme med forslag til, hvordan de nuværende ordninger kan nytænkes og omlægges i forhold til en ændret økonomisk ramme på i alt ca. 2,1 mio. kr. Den nuværende økonomiske ramme for klippekortsordningen er inden for fritvalgs-området (1,8 mio. kr.) og klippekortsordning på plejecentre (4,5 mio. kr.), i alt 6,3 mio. kr.

Center for Sundhed og Pleje og Center for Social- og Sundhedsområdet har udarbejdet 3 forskellige skitseforslag, som ikke er endelige. De vil kræve dialog med forskellige aktører med henblik på at blive beskrevet mere nuanceret. Forslagene peger på forskellige muligheder, så udvalget har et grundlag for at drøfte retningen for udviklingsarbejdet.

Administrationen har i forslagene vægtet følgende formål:

  • at modvirke ensomhed med særligt fokus på de ældre borgere, som har et begrænset netværk
  • at koble indsatsen til den frivillige indsats, som bl.a. understøttes via §18-midlerne (midler til frivilligt socialt arbejde)
  • at reducere administration af ordningerne
  • at bygge videre på gode erfaringer fra tidligere og nuværende udviklingsprojekter.

Nuværende klippekortsordning i hjemmeplejen

Visitationen bevilger klippekort efter en individuel konkret vurdering til borgere, der opfylder alle følgende kriterier: modtager personlig pleje i eget hjem, har begrænset mobilitet, føler sig ensomme.

Klippekortet er tildelt med 1/2 times hjælp om ugen, men også med en mulighed for at opspare op til 3 timer over en 6 ugers periode.

Kortet bruges f.eks. til ture, indkøb, besøg og lignende. I den nuværende model bliver klippene leveret af begge leverandører af hjemmepleje i Frederikshavn Kommune, da klippekortsordningen er opfattet af leverandørkontrakten.

På plejecentrene får alle borgere uanset netværk og ressourcer tildelt ½ times klippekort ugentligt. Opsparingen af timer lægger sig op ad samme praksis som i hjemmeplejen – med få variationer for det enkelte plejecenter.

Nye forslag

Et forslag er en mindre justering af den ordning, der findes i dag. Forslaget kan realiseres inden for en økonomisk ramme på mellem 0,5 – 0,7 mio. kr.

Forslaget tager afsæt i et øget samarbejde med de frivillige sociale foreninger, hvor formålet er at styrke relationen og øge borgerens kendskab til foreningslivet. Dette for at medvirke til at styrke borgerens mentale sundhed og reducere ensomhed.

Udviklingsperspektivet ligger i at tænke det sammen med en særlig pulje inden for §18 (midler til frivillig socialt arbejde), hvor foreningerne kan ansøge midler til aktiviteter.

Et andet forslag har udgangspunkt i hjemmeplejen (frivalgsområdet) – aktivitetscentre som omdrejningspunkt. Man vil bygge videre på de positive resultater fra projekt ”Styrk fællesskabet” med fokus på ensomme ældre i eget hjem.

Indsatsen har haft stort fokus på inddragelse af civilsamfundet med det formål at forebygge og hjælpe ensomme ældre, så de kunne blive i eget hjem så længe som muligt.

Administrationens forslag er, at der bygges videre på disse erfaringer, og at der anvendes midler til at ansætte personale på aktivitetscentrene. Der vil som udgangspunkt være tale om ”fleksjob” inspireret af ”lægge liv til årene”, som er en fleksjob-ordning inden for Center for Sundhed og Pleje. Der er tale om en ordning, som har fungeret hensigtsmæssigt gennem flere år. Det bliver således aktivitetscentrene, der varetager indsatsen. Indsatsen bliver leveret i et tæt samspil med leverandører af hjemmepleje i Frederikshavn Kommune, som giver besked til aktivitetscentrene om de borgere, der har behov for en ekstra indsats og hjælp, f.eks. med at komme til lægen, komme på ture, på indkøb osv.

Det er således medarbejdere i hjemmeplejen, som vurderer, hvilke borgere, der kan drage nytte af indsatsen.

Større inddragelse af civilsamfundet

Det sidste alternativ gælder plejecentrene, hvor det ønskes at nytænke klippekortsordningen ved at sætte større fokus på inddragelse af civilsamfundet.

Plejecentrene i Skagen er i gang med at afprøve modellen om afholdelse af fælleskabsråd 2 gange om året på plejecentrene. Denne evalueres til ved udgangen af 2022 i forventning om, at tiltaget kan udrulles til alle plejecentre.

Derudover er projekt ”Hjemlighed” på plejecentret sat i værk. Et projekt, der er finansieret på baggrund af ansøgning til statslig pulje. Projektet udløber 20. april 2023. Formålet er her at styrke hjemligheden på plejecentrene ved at bygge bro til lokalsamfundene. Som led i dette projekt er der ansat 4 brobyggere.

Inden en beslutning i Social- og Sundhedsudvalget sendes sagen nu til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Alternativer til klippekortsordning for plejeområder” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Alternativer til klippekortsordning for plejeområder”

  • Flotte ord der er nedfældet
    Handling?
    Opfølgning?
    Udførsel?
    Forståelse?
    Afhjælpning?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Alternativer til klippekortsordning for plejeområder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER