
Thomas Samuelsen med tunen.
Det tog mere end to timer!
14. august 2022 - kl. 19:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ordene i overskriften er udtalt af Thomas Samuelsen, mens han ombord på “Blue-Fin 2” var på vej ind i Skagen Havn.
Ombord var ud over besætningen (6 mand) en tun på ca 270 kg . Tunen der er 258,5 cm lang blev fanget ca 30 sømil fra Skagen, og det tog besætningen over to timer, fra fisken bed på krogen, til tunen var ombord på skibet.
“Det var en vild oplevelse for os alle, men godt teamwork gjorde at vi fik den stærke tun ombord”, fortæller Thomas Samuelsen, og han fortsætter: På et tidspunkt slukkede vi motoren, med det resultat at kutteren, der vejer 6 ton blev trukket baglæns med en fart af 1,3 knob/ca 2,5 km i timen!”
Skibet var også på fiskeri efter tun i går, men der var der kun visuel kontakt til fisken. Derudover så besætningen masser af spækhuggere og marsvin.
20 skibe har fået en licens til at fange hver sin tun, deraf tre både i Skagen. Der skal indsendes prøver fra tunen, og tunen må ikke videresælges. Besætningen må til gengæld dele de ca 100 kg kød imellem sig.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det tog mere end to timer!' til en bekendt