
Det store spørgsmål om kommunens retning
15. august 2022 - kl. 6:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der verserer i øjeblikket en heftig debat om budgetforhandlingerne, som desværre bliver både skinger og personlig. Det er ikke klædeligt og decideret uhensigtsmæssigt – ikke mindst fordi de underliggende og relevante spørgsmål risikerer at drukne i sure opstød.
Det store spørgsmål er nemlig, om vi har den rigtige retning i kommunen. Efter budgetforhandlingerne i 2021 udtalte borgmester Birgit Hansen, Socialdemokratiet, at budgettet for 2022 sikrede ro og stabilitet. Dette kan findes på kommunen hjemmeside: Budget 2022 (frederikshavn.dk)
Alligevel står vi nu i alle udvalg med sparekniven og resultatet er blodrødt! Hvor er borgmesteren henne i denne debat? Den svære diskussion om, hvor nedskæringerne skal findes, sender jo mange andre lokalpolitikere i medierne.
Måske har vi brug for en dybere og mere ærlig debat om, hvordan vores kommune drives og om den retning, som er sat over de sidste små 10 år er rigtig. Venstre mener, at der er brug for mere fremsynethed og en helt anderledes form for inddragelse, samarbejde og sikring af udvikling og lokalt ejerskab overalt i kommunen. Hvis ikke vi skal synke længere ned.
Med venlig hilsen
Lone Haugaard – Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, Venstre
1 kommentarer til “Det store spørgsmål om kommunens retning” under annoncerne.
















Hvor borgmesteren er vides ikke, men (V) kunne jo komme med nogle innovative forslag, og ikke blot kritisere. Forslag kunne jo være at man reducerede den kommunale administration. Der er ca. 500 medarbejdere på Rådhusøen. Er de alle nødvendige? Man kunne jo indgå aftale med direktionen, og leder staben om at gå ned i løn! SAS piloterne gjorde det med 30% – og øgede arbejdstiden. Mange andre PRIVATE virksomheder har også brugt løn reduktion for at redde deres firma. Hvor er det OFFENTLIGE henne i denne game? Så kom nu (V) vis at I kan noget, så vi kan beholde vores ældreservice, vores kultur, og hvad der ellers er/bliver sparet på.