Flere nordjyder kan få hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospitalet

Flere nordjyder kan få hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospitalet

18. august 2022 - kl. 5:16 - af

Region Nordjylland og PLO-Nordjylland bygger videre på det gode samarbejde, og har netop indgået en ny og udvidet lokalaftale om opfølgende hjemmebesøg. Flere borgere vil nu være i målgruppen for at modtage hjemmebesøg efter udskrivelse fra en behandling på et hospital eller i forløb med behov for koordineret opfølgning.

Udvider den eksisterende aftale om hjemmebesøg

Flere patienter er nu i målgruppen for hjemmebesøg, efter Region Nordjylland og PLO-Nordjylland har godkendt en ny aftale om opfølgende hjemmebesøg. Aftalen giver mulighed for hjemmebesøg for patienter, der er er udskrevet fra hospitalet eller som led i et forløb med behov for koordineret opfølgning. Der er tale om en udvidelse af en eksisterende aftale, der har kørt siden 2011.

Det glæder den konstituerede formand for udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Per Møller (K), at man har landet en ny aftale med PLO-Nordjylland.

– Vi har været meget glade for det eksisterende samarbejde, og tiden er nu moden til, at vi udvider aftalen omkring hjemmebesøg til gavn for patienterne i Region Nordjylland, siger Per Møller.

Aftalen gælder for forløb, hvor en praktiserende læge og den kommunale sygepleje i fællesskab følger op på borgere, der er udskrevet eller hjemsendt fra hospitalet. Det kan også være uden forudgående indlæggelse, hvis der er brug for en koordineret fælles indsats og opfølgning, eksempelvis når en borger skal på kommunalt plejecenter.

Hjemmebesøgene skal sikre et godt og sammenhængende forløb for den enkelte patient. Det er oftest ældre og andre skrøbelige borgere, som vil få glæde af den udvidede aftale om hjemmebesøg. Hjemmebesøg sker på initiativ fra læge, kommunal sygepleje eller hospitalet, der udskriver patienten.

Flere typer patienter kan få glæde af tilbuddet

Hjemmebesøget kan for visse borgere være med til at nedbringe risikoen for tilbagefald og genindlæggelser, men kan også understøtte og sikre borgernes funktionsniveau, medicinhåndtering samt sikre en god opfølgning på det tidligere hospitalsbesøg.

Fremover kan borgere, der udskrives til genindlæggelse og rehabiliteringsforløb, også modtage hjemmebesøg. Det samme gælder borgere, der har svær demens, har brug for terminalpleje eller er i fortsatte ambulante forløb.

Det glæder formanden for PLO-Nordjylland, Charlotte Lønskov Jensen, at man kan udvide aftalen med Region Nordjylland og sikre, at endnu flere borgere kan modtage hjemmebesøg.

– I PLO-Nordjylland er vi glade for samarbejdet med Region Nordjylland. Det betyder rigtig meget for os, at vi nu kan udvide aftalen med hjemmebesøg. Dermed kan vi forhåbentligt være med til at sikre, at antallet af genindlæggelser falder, og patienterne får et trygt forløb, siger Charlotte Lønskov Jensen.

Den nye aftale om opfølgende hjemmebesøg er trådt i kraft.

En kommentar til “Flere nordjyder kan få hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospitalet” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Flere nordjyder kan få hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospitalet”

  • Jette kvistgaarden

    Så må man håbe på der både er økonomi og personale til at udføre opgaven

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere nordjyder kan få hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospitalet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER