Ejerskifte styrker det faglige netværk

Frederikshavn Dyrehospital er det største dyrehospital i Vendsyssel.

Ejerskifte styrker det faglige netværk

19. august 2022 - kl. 7:37 - af

Frederikshavn Dyrehospital indgår nu i sammenslutningen VetGruppen. Driften forsætter som hidtil med fokus på empati, nærhed og tryghed, men ejerskiftet åbner nye perspektiver for den faglige specialisering og samarbejde med VetGruppens øvrige klinikker i Vendsyssel.

Et ejerskifte hos Frederikshavn Dyrehospital åbner nye perspektiver for den faglige specialisering i behandlingen af familiedyr og giver bedre mulighed for et samarbejde på tværs med øvrige dyreklinikker og dyrehospitaler i Vendsyssel.

Frederikshavn Dyrehospital indgår nu i den hurtigvoksende, landsdækkende sammenslutning af danske dyrlæger, VetGruppen. Det åbner for nye muligheder i forhold til specialisering for både dyrlæger og veterinærsygeplejersker samt mulighed for at trække på ekspertisen hos kædens øvrige klinikker – ikke kun i Nordjylland, men i resten af landet.

VetGruppen er en landsdækkende kæde med klinikker og hospitaler i København og på resten af Sjælland, på Fyn og i Jylland. Med overtagelsen af Frederikshavn Dyrehospital er sammenslutningen på godt tre år vokset til op mod 50 klinikker og hospitaler, der til sammen beskæftiger godt 500 dyrlæger og veterinærsygeplejersker, og flere er på vej.

»Med aftalen har vi fremtidssikret udviklingen af dyrehospitalet, både fagligt og på personalefronten. Der er ikke mange unge dyrlæger, der i dag har lyst til at være selvstændige, så dette er en sikring af, at dyrehospitalet også eksisterer, når jeg om mange år skal på pension,« siger dyrlæge og tidligere indehaver Mads Bomholt, der fortsætter som klinikleder med ansvar for den daglige drift.

Styrke den faglige udvikling

Frederikshavn Dyrehospital er med 14 medarbejdere, hvoraf seks er dyrlæger, det største dyrehospital i Vendsyssel. Mads Bomholt har været ejer siden 2009 og eneejer siden 2016. De sidste fem år har der på Frederikshavn Dyrehospital været meget fokus på at øge uddannelsesniveauet.

»I dag kan en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske ikke vide alt om alt, og udviklingen i branchen er, at man skal dygtiggøre sig inden for specifikke områder. Som en del af VetGruppen får vi endnu bedre muligheder for dette. Vi bliver en del af et stærkt fagligt netværk, og vi får nemmere adgang til kurser og efteruddannelse,« siger Mads Bomholt.

Frederikshavn Dyrehospital er et moderne dyrehospital med særlige kompetencer inden for blandt andet tandbehandling, medicinske udredninger, reproduktion hos hunde og behandling af gnavere. Med seks dyrlæger er der dog kompetencer inden for en lang række af forskellige fagområder, og dyrehospitalet modtager også henvisninger fra andre dyrehospitaler og dyreklinikker. Som en del af VetGruppen er det håbet at styrke den faglige udvikling på kædens klinikker og hospitaler i hele Vendsyssel.

»Vi vil rigtig gerne styrke den faglige udvikling i hele området. Det kræver samarbejde, og at vi fordeler ekspertisen inden for de forskellige fagområder mellem os. Som en del af VetGruppen skal der sættes fart på denne proces, og vi skal have et endnu tætter samarbejde med vores kollegaer i Brønderslev og Lendum,« siger Mads Bomholt.

Nærhed, tryghed og høj faglighed

Dyrlæge Rasmus Lennart Hansen, stifter og medejer af VetGruppen, er glad for at få Frederikshavn Dyrehospital med i sammenslutningen.

»Det er et veldrevet og moderne dyrehospital, og når vi siger nærhed i vores værdisæt, skal vi også ligge nært. Vi tolker nærhed både som omsorg, men også at vi er repræsenteret overalt i Danmark. Samtidig vil vi kombinere nærhed og tryghed med høj faglighed, så vi hele tiden kan matche udviklingen i branchen og de krav til kompetencer, som ejerne af familiedyr stiller i dag,« siger Rasmus Lennart Hansen.

Frederikshavn Dyrehospital fortsætter i VetGruppens regi under samme navn på Krogen 6 i Frederikshavn. Klinikken rummer moderne faciliteter og tilbyder blandt andet operationer, røntgenundersøgelser, laserbehandling og tandrensninger med mere.

Foruden Frederikshavn Dyrehospital ejer VetGruppen klinikker og hospitaler på Frederiksberg i København, på Amager, i Valby, Rødovre, Taastrup, Birkerød, Hillerød, Helsinge, Hundested, Frederikssund, Kalundborg, Slagelse, Gørlev, Køge, Sorø, Køge, Næstved, Nyborg, Odense, Faaborg, Langeland, Svendborg, Aabenraa, Broager, Sønderborg, Tønder, Tarm, Herning, Ikast, Ansager, Billund, Aarhus, Beder, Herning, Grenaa, Bjerringbro, Skørping, Skive, Galten, Skejby, Ry, Harlev, Sabro og Lendum.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ejerskifte styrker det faglige netværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER