Venstre ”greenwasher” sin klima – og energipolitik.

Venstre ”greenwasher” sin klima – og energipolitik.

27. august 2022 - kl. 7:50 - af

Det er ganske enkelt ikke rigtigt, når Venstre påberåber sig at være et parti, der siger ja til grøn omstilling. Det er greenwashing. Partiet har alle dage været særdeles nølende og bagstræberisk, når det kom til mølleopsætning – både til lands og til vands.

Jeg har i næsten en menneskealder siddet i byrådet med venstrefolk, hvor der skulle tages stilling til vindmølleplaner og konkrete opstillinger. Bortset fra en enkelt har Venstres byrådsmedlemmer konsekvent vendt tommelfingeren nedad, når der skulle stemmes. Byrådet har f.eks. tidligere haft mulighed for at rejse møller ved Jerup, ved Vester Holmene, ved Ravnshøj, ved Gærum, ved Understed, ved Gårdbogård, ved Dybvad. Men mulighederne blev stemt ned af Venstre – for øvrigt i uskøn forening med socialdemokraterne.  

Venstre var – som socialdemokraterne – hunderædde for at miste stemmer, fordi der var en del aktive vindmøllemodstandere, der gjorde, hvad de kunne, for at forpurre planerne.

Da der – på trods af klimakrisen og dens fuldstændigt åbenlyse konsekvenser i form af ekstremt vejr – således ikke kunne skabes flertal for rejsning af landmøller, fordi vindmøllemodstandernes horisont strakte sig fra deres havelåge og ud til den nærmeste, potentielle mølle, blev der taget tilløb til at placere dem i Kattegat.

For et par år siden var der mulighed for at rejse en vindmøllepark 6 km ud for Sæby Havn. På ny rejste vindmøllemodstanderne børster – og Venstre (og borgmesteren og hendes parti) løftede ikke en finger for at få møllerne til kysten ud for Sæby.  Selv et barn kunne se behovet, men angsten for at miste stemmer vejede på ny tungere end klimakrisen.

Efterfølgende har Venstre også protesteret mod møller ved Hirsholmene.

Svenskerne har på det seneste tilladt sig at planlægge møller i deres territorialfarvand. Det er lidt uklart, hvad socialdemokraternes holdning er, men Venstre har på ny vist sin bagstræberiske klima – og energipolitik og protesteret. Venstre mener i ramme alvor, at det vil skade turismen, såfremt de besøgende på Grenen i klart vejr kan skimte nogle svenske møller, der snurrer lystigt i vinden!

Og forleden gjorde Venstre indsigelser mod opstilling af møller i Ålbækbugten.  

Det er som om, Venstre ikke er klar over, hvor voldsomt fordyrende det er at rejse møller til vands sammenlignet med til lands. Og jo længere de placeres ude i havet, jo dyrere bliver de, og jo mere sandsynligt er det, at de ikke bliver til noget. Og med Christina Lykkes ord er det, som om Venstre ikke er klar over, at det har en pris, at vi på den nordlige halvkugle har haft en levevis, som nu hævner sig i form af klimakrisen og dens konsekvenser.

Modsat Venstre er der nu tilsyneladende ikke længere nogen slinger i møllevalsen hos socialdemokraterne.  Jeg lyttede med stor fornøjelse og respekt til Kurt Kirkedals indlæg på byrådsmødet forleden. Nu er der efter hans tale at dømme endelig kommet et medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som forstår klimaproblemets omfang, og hvordan det skal løses.

 

Paul Rode Andersen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Venstre ”greenwasher” sin klima – og energipolitik.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER