Flere sager om Skagen, Ålbæk og Skiveren i Plan- og Miljøudvalget

Højengran.

Flere sager om Skagen, Ålbæk og Skiveren i Plan- og Miljøudvalget

3. september 2022 - kl. 6:31 - af

Flere sager skal behandles af lokalpolitikerne i Plan- og Miljøudvalget, når dette udvalg holder næste møde den 5. september.

Et af punkterne vedrører opfølgning på foroffentlighedsfase for planlægning af Ålbæk Havn.

Den 24. maj deltog ca. 90 personer i borgermøde om Ålbæk Havn. Der blev givet en bred orientering om de eksisterende rammer. Efterfølgende blev de fremmødte opdelt i mindre grupper, hvor de diskuterede muligheder og idéer til en kommende planlægning. De mange input blev gjort tilgængelige på den digitale platform, Borgerlab, og frem til 1. juli kunne alle interesserede kommentere og komme med nye forslag. I alt kom der 104 forslag og kommentarer.

Den kommunale administration har efterfølgende opsummeret de mange forslag ud fra deres fysiske placering på selve havnen og området omkring. Flere kommentarer og diskussioner kredser omkring et eksisterende idéoplæg fra en borgergruppe i Ålbæk.

Ny planlægning ved Højengran

Igangsætning af ny planlægning ved Højengran på Flagbakkevej i Skagen er et andet punkt på dagsordenen.

Det er i ”Landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen” bestemt, at Hotel Højengran kan udlægges til sommerhusformål.

Landsplandirektivet er udarbejdet af Indenrigs- og Boligministeriet i 2021. Hotel Højengran har siden 1985 været indrettet med 26 hotellejligheder med hotelpligt, og området er i kommuneplanen udlagt til rekreativt område på ca. 1,8 hektar.

Arealet er omfattet af kommuneplanrammen Flagbakkevej/Højen Gran, som udlægger området til hotel, motel, pensionat og lignende overnatningsanlæg i landzone. Desuden er området omfattet af lokalplan fra 1988. Her fastlægges arealanvendelsen til hotelformål og lignende virksomheder med restaurant og tilhørende faciliteter.

At udlægge området til sommerhusformål vil kræve en zoneændring, som skal ske ved, at der udarbejdes en ny lokalplan samt kommuneplantillæg. Landsplandirektivet stiller krav om en maksimal udstykning af 26 sommerhusgrunde inden for området, samt at der ikke må udstykkes sommerhusgrunde på arealer, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

Center for Teknik og Miljø indstiller, at det meddeles ansøger, at der på ansøgers foranledning udarbejdes ny lokalplan og kommuneplantillæg.

Niels Skiverens Vej

Niels Skiveren Gård kan udlægges til sommerhusformål. Det fremgår af Landsplandirektivet, som er udarbejdet af Indenrigs- og Boligministeriet i 2021.

Området omfatter Niels Skiveren Gård og har siden 2002 været indrettet med 15 hotellejligheder med hotelpligt. Derudover omfatter Niels Skiveren Gård af en række ferielejligheder som anvendes til timeshare. Denne drift vil fortsætte som hidtil.

At området skal udlægges til sommerhusformål vil kræve en zoneændring, som skal ske ved, at der udarbejdes en ny lokalplan samt kommuneplantillæg.

Administrationen gør opmærksom på, at en ny lokalplan og kommuneplantillæg alene tillader ophævelse af hotelpligten for de 15 hotellejligheder og derfor ikke de lejligheder, som benyttes til timeshare. Der tillades ingenlunde yderligere bebyggelse, og der kan ikke inddrages yderligere arealer til bebyggelse.

Opførelse af anneks ved Dommerstien 6

Plan- og Miljøudvalget besluttede på møde den 7. marts 2022 at meddele afslag på en ansøgning om opførelse af 66 m² anneks på Dommerstien 6 i Højen.

Ansøger har søgt om tilladelse til et nyt reduceret projekt. Arealet af annekset er reduceret fra 66 m² til 45 m². Facadehøjden er reduceret med ca. 10 cm og taghældningen ændret fra 45° til 42°, hvorved bygningens samlede højde er reduceret med ca. 70 cm. Tagryggen på annekset kommer dermed til at ligge ca. 1 m lavere end hovedhusets tagryg.

Ejendommen er omfattet af lokalplan fra 1987 og har bl.a. til formål at fastholde og forbedre de nuværende kvaliteter i og omkring den bevaringsværdige bebyggelse og sikre nuværende og kommende ejere mod en forringelse af miljøet. Lokalplanen skal desuden sikre de bevaringsværdige bygninger ved at hindre nedrivning og sikre, at ombygninger udføres med respekt for bygningen og det bevaringsværdige miljø samt give retningslinjer for ny bebyggelse, så den opføres i harmoni med den lokale byggeskik. Hovedhuset er i lokalplanen optaget som en bevaringsværdig bygning.

Det er kommunens fagcenters vurdering, at opførelse af en selvstændig fritliggende anneksbygning tilgodeser den bevaringsværdige bygning, og den vil derfor være at foretrække frem for en tilbygning.

Anneksbygninger i træ er en udbredt byggestil i Højen, og der er godkendt flere tilsvarende annekser inden for lokalplanens område.

Det er fagcentrets samlede vurdering, at det med det aktuelle projekt er forsøgt at tilpasse annekset, så det underordner sig den bevaringsværdige bebyggelse og det omkringliggende miljø. Center for Teknik og Miljø indstiller derfor til politikerne, at de giver de nødvendige dispensationer.

Endvidere er der et punkt om opfølgning på foroffentlighedsfase for temaplan med udlæg af nye byudviklingsområder i bl.a. Skagen og Sæby.

Oplæggene kan ses via dette link: https://www.frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget&date=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%2F05-09-2022%2015.00%20-%2019.00&fileName=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%2F05-09-2022%2015.00%20-%2019.00%2FDagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Flere sager om Skagen, Ålbæk og Skiveren i Plan- og Miljøudvalget” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Flere sager om Skagen, Ålbæk og Skiveren i Plan- og Miljøudvalget”

  • En række indstillinger vedr. Aalbæk Havn blev ikke vedtaget. Den kommunale administration arbejder videre med forslag til en mere fokuseret planlægning – herunder afdækning af mulighederne i forhold til øvrige myndigheder.
    Indstilling om lokalplan for Højengran blev godkendt. Ligeledes indstilling for Niels Skiverens Vej.
    Vedr. Dommerstien: indstillingen blev ikke godkendt, da det ikke harmonerer med den bevaringsværdige bygning og det omkringliggende miljø.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere sager om Skagen, Ålbæk og Skiveren i Plan- og Miljøudvalget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER