Budgetaftale: Der er økonomisk smalhals, men Det Konservative Folkeparti er med

Budgetaftale: Der er økonomisk smalhals, men Det Konservative Folkeparti er med

20. september 2022 - kl. 8:19 - af

I Frederikshavn Kommune har alle partier indgået budgetaftale. Her er nogle af Det Konservative Folkepartis prioriterede områder. 

Der er økonomisk smalhals, men Det Konservative Folkeparti er med. Vi er med, fordi vi samlet set kan se os selv i de prioriteringer og aftaler, der er lavet, og vi er med for at gøre opmærksom på, at vi ikke kan spare os til succes, men vi er nødt til at være skarpe på at skabe os nye indtægter fremover. Nye indtægter for bedre at kunne støtte op om de borgernære velfærdsområder som vi helst ikke ser reduceret. Både når det gælder børn, unge og de specialiserede områder, men i lige så høj grad, når det gælder ældre- og handicapområdet. Vi må gøre noget mere for at stoppe den spiral af reduceret økonomi som vi i flere år har været fanget i.

Der er derfor et par punkter, der har været af absolut afgørende betydning for Det Konservative Folkeparti i budgetaftalen. Vi har stået fadder til en budgetbemærkning om, at der fremover skal arbejdes målrettet med muligheden for et lokalt afkast, når der planlægges og investeres i energiprojekter i kommunen. Det betyder, at vi i endnu højere grad end i dag skal se på muligheden for, at kommunen får løbende indtægter ved planlægning af den grønne omstilling til eksempelvis sol- eller vindenergi. Indtægter enten ved en form for medejerskab eller ved andre modeller. Indtægterne skal kunne anvendes i kommunens daglige drift, så det kommer os alle sammen til gode.

I forlængelse af dette har Det Konservative Folkeparti også lagt vægt på, at der ekstraordinært i 2023 er afsat kr. 500.000,- til udvikling af erhvervsarealer. Beskæftigelse skaber liv og kan være en væsentlig faktor til at skabe øget bosætning og en bedre økonomi i vores kommune.

Med udsigten til på sigt at kunne skabe et nyt indtægtsgrundlag til Frederikshavn Kommune vil dette i årene fremover kunne danne grundlag for at vende den negative økonomiske udvikling. Det forventer vi os meget af.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at passe på vores ældre, der ikke kan selv, og de dårligst stillede i vores kommune. Der er ting, vi har lyst til at gøre, men som vi ikke har økonomi til for øjeblikket. Derfor er det af afgørende betydning, at vi får skabt nye indtægter.

I øvrigt er vi helt med på – og i vores ånd, at det i budgetaftalen er en rigtig god idé at prioritere klippekortordningen som en mulighed for vores ældres frie valg i ældreplejen med henblik på mere frihed og livskvalitet i dagligdagen.

Som engangsbeløb i 2023 afsættes der 3,6 mio. kr. til færdiggørelse af Sæby Havn samt yderligere 2 mio. kr. til Vandsportens Hus. Vi skal sørge for at afslutte de projekter, der er sat i gang, og havnen i Sæby er et fantastisk aktiv for byen, for kommunen og for turisterne. 

Tak for et godt samarbejde til alle de øvrige partier. 

John Lamp Henriksen

Gruppeformand

Det Konservative Folkeparti

Frederikshavn Kommune

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Budgetaftale: Der er økonomisk smalhals, men Det Konservative Folkeparti er med' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER