
Venstre ønsker rengøring hos ældre revisiteret
7. november 2022 - kl. 6:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Byråd vedtog for nylig budgettet for 2023, hvilket bl.a. indebærer en reduktion af rengøring hos ældre fra nu hver anden uge til fremover hver tredje uge.
I den anledning har Venstres byrådsgruppe fremsat en såkaldt ”initiativsag” om rengøringen. Den behandles på det næste møde i dag den 7. november i Social- og Sundhedsudvalget.
Venstre skriver: ” I lyset af de kommende re-visiteringer af rengøringen hos kommunens ældre borgere vil Venstre bede om, at forvaltningen undersøger “best practise” i andre kommuner for om muligt at tilrette egen praksis.”
Partiet anfører, at formålet må være, at Social- og Sundhedsudvalget får mulighed for at debattere organisering og planlægning af den fremtidige rengøring, så færrest muligt vil føle sig generet af den ændrede praksis på området.
Samtidig ønskes det debatteret, om klippekortordningen kan indgå heri, og i givet fald i hvilket omfang. Sagen fremsættes til drøftelse uden administrativ indstilling.
Tekst: Per Rye
5 kommentarer til “Venstre ønsker rengøring hos ældre revisiteret” under annoncerne.
















Der er larmende tavshed fra de ansvarlige Byrødder, som bare godkendte budgettet uden at vide hvad de var enige om.
Det er en skandale af dimensioner.
Der er faktisk kun 1 løsning nu, og det er at de nedlægger deres mandater med den begrundelse.
Vi evner det ikke, men ansætter bare endnu flere i administrationen.
Alt ligger i en sønderlig forfatning
Vi har nu 41 lapper på vejen på Eranthisvej og asfalten er nu direkte på vej ned i kloakken, når de hælder mere asfalt i hullerne
Der er tale om et total kollaps, som startede med at de ville nedlægge lokalsamlingerne.
Det er ikke os siger Birgit, men der er i virkeligheden tale om Ebberød bank
da jeg er en af dem der bliver berørt med rengøringen, tænker jeg da osse, vil de selv have gjort rent hver 3 uge ved dem selv, tvivler jeg på, ved godt vi er dyre for kommunen, heldigvis slap borgerne for at de skulle sende deres tøj til vask hver 14 dag, så skal der købes ekstra tøj til de 14 dag det andet er til vask, hvem har råd til det, der er dem der måske skal have skiftet noget hver dag. det er nok det næste der bliver godkendt, kan ikke huske hvor mange millioner der kunne spares
Når man skriver noget om kommunen, er alle kommunalpolitikere tavse, hvorfor, er de bange for Borgmesteren, hvis kommunenen havde været en privat virksomhed, og direktøren ikke ville finde besparelser, så havde bestyrelsen nok fyret direktøren i disse nedgangstider, når alle dem der skal fodre virksomheden med penge, enten går konkurs (små virksomheder)eller bliver fattigere og fattigere, og ikke har råd til at fodre virksomheden med penge,de er enten blevet fyret eller har fået psykiske men ,over at de ikke kan betale deres regninger,
og skal betales af virksomheden (sygepenge) nu kan vi så se,at får de røde magten,skal landbruget mindst halveres,og det kystnære fiskeri med trawl skal næsten forbydes
så indtægten fra dem, svæver i det uvisse.
så virksomheden (kommunen) står på vaklende ben
og så kommer der co2 afgifter oveni
hvordan går det så med indtægterne
Så kære politikere se indad,hvor kan vi spare og omstrukturere,det er nødvendig
hvis vi skal have en sund økonomi og kommune
🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Jeg er Venstremand
jeg er ikke så tit enig med Poul Jacobsen
men synes at han har fat i noget som jeg er enig i.
vi skal alle spare på næsten alt,inflationen er nu på 10 procent,det højste i rigtig mange år,mange bliver fattigere og fattigere,særligt ældre der kun har sin folkepension og ældrecheck,nu kan man se at flere kommuner ser på deres administration om der kan spares på medarbejdere.
Den mindst betalte leder får ca 700 tusind plus pension i kommunen, den dyreste får ca 2,8 million (kommunaldirektøren) det er virkelig tunglønnede medarbejdere i kommunen, det er altid de ældre det går ud over, rengøring hver 3 uge, kan man forsvare det.
vi har nu Socialdemokrater der styrer landet og vores kommune, og der sætter velfærd højst.
kom nu af busken og find de besparelser der skal til
det kommer til at gøre ondt, vis jer som et ansvarligt byråd
man kan stole på
🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Jeg tror at Venstre skal gå i gang med at revurdere antallet af administrative medarbejdere.
Der kan afskediges 120 ledere/administrative medarbejdere ud af de 900 ansatte på Rådhuset
Tag nu fat ved nællens rod.
Der kan spares 60,0 mio. kr. på administrationen, så kan der også blive råd til rengøring ved de ældre mv.
Sagen bliver jo mere og mere pinlig med det byråd, hvor alle siger vi er enige, men ingen aner, hvad man er enige om
Det er Birgits politik i en nødeskal