Vi har drøftet vores nye satsning med Borgmesteren

Vi har drøftet vores nye satsning med Borgmesteren

17. januar 2023 - kl. 6:47 - af

I har forhåbentligt i vores nytårshilsen til skagboerne set, at vi har noget stort for her i det nye år. Herom senere, men her og nu kan vi fortælle jer, at vi på den konto har modtaget 25 nye indmeldelser, hvilket er mange i en forening, der har ligget mellem 120 og 200 medlemmer.

Vi kan fortælle jer, at vi har haft et møde med borgmesteren. Her drøftede vi bl.a. vores nye satsning, der sigter på demokratiske processer og at få nærdemokratiet og inddragelse af lokale borgere sat i spil – som beskrevet i Skagen Bytings formål (http://www.skagenbyting.dk/wp-content/uploads/2015/10/Bytingets-vedt%C3%A6gt2.pdf).

Om godt en uge kommer der her på avisen en opdatering, der indeholder det konkrete indhold i vores plan, så I er topinformeret og får god tid til at krydse mødetidspunkter af i jeres kalendere.

Målet er at give jer og andre skagboer, der ikke er medlem af de erhvervsforeninger, som kommunen vil inddrage, maksimal indflydelse på den byfornyelse, kommunen har annonceret skal ske lige før eller lige efter næste valg.

Vi vil arbejde for at få indflydelse på processen og at inddragelse af os almindelige borgere tilgodeses, så det ikke blot bliver en kommunal beslutning om en byplan, uden at borgerne har haft mulighed for at blive hørt.

Vi drøftede desuden bl.a. sommerens forløb i byen. Kommunen vil anmode politiet om mere synlighed i 2023 og tage initiativ til møder med udlejningsbureauer i området, medens de selv vil forøge bevillingen til tilsyn med turisthavnen. Kommunens Tekniske udvalg arbejder i øvrigt videre med evalueringen, så vi holder øjne og ører åbne. Såfremt I måtte ønske at se politiets døgnrapport, kan I få den af os.

Gode hilsner.

Chresten Sloth Christensen  – Formand

Jesper Hegaard   – Sekretær                                                                                 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi har drøftet vores nye satsning med Borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger