
Vinterbadedage skudt i gang
27. januar 2023 - kl. 19:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter 10 år med Vinterbaderfestival blev afløseren, Skagen Vinterbadedage i eftermiddags skudt officielt i gang. Til Skagen Vinterbadedage er der ingen faste tidspunkter for badning, så der kan bades fra solopgang til solnedgang og det samme gælder fællesskabet i saunaerne.
“Gitte Normann fortæller: Da jeg fandt ud af at Vinterbaderklubben ikke ville fortsætte med festivalen, tænkte jeg at der måtte gøres noget, så derfor tog jeg initiativ til at vi, hotellerne, gik i gang med at arrangerer det der nu hedder Skagen Vinterbadedage. Didde Gravesen Winter supplerer: Der er solgt ca 110 armbånd til denne første udgave af eventet, det er vi super glade for, og både Gitte og jeg garanterer at der også næste år bliver vinterbade dage i Skagen.
Mette Hust, formand for Vinterbadeklubben” var også mødt op og hun svarede således på spørgsmålet om hvorfor Vinterbaderklubben havde “smidt håndklædet i ringen” : Efter ti fantastiske år, hvor hele arrangementet blev større og større, rakte kræfterne ikke til mere, så derfor besluttede vi at slutte på toppen, og det er skønt at der er ildsjæle der har taget over, for hvad er skønnere end en tur i bølgen, og så lige her i Skagen.
Skagen Vinterbadedage fortsætter de næste dage hvor deltagerne har chancen for at deltage i forskellige events. Bla. er der i morgen en guidet byvandring, der afsluttes med varm skipperlabskovs fra Foldens Hotel, og glühwein i Skagens Museums have.
Lørdag
Kl. 09.30- 16.00: Sauanerne er åbne.
Kl. 12.00: Byvandring med guide
Kl. 13.00: Skipperlabskovs og glühwein i Skagen Museums have.
Søndag
Kl. 9.30-12.00: Saunaerne er åbne.
Kl.11.00-12.00: Supper serveret af Skagen Fiskerestaurant på stranden ved Camp One.

"Det er jo fantastisk at hotellerne er gået sammen om at genetablere det, der førhen var Skagen Vinterbaderfestival, til det der nu hedder Skagen Vinterbadedage. Det giver jo en rigtig god forudsætning for at trække gæster til området i januar måned, og det betyder altså noget. En af de ting vi mærker det på, er at vi laver pakker til vores gæster, hvor de har kunnet købe ophold sammen med et Vinterbadedage armbånd, og der kan jeg kun sige at de har solgt godt, så det betyder noget for byen, både detailbutikker og hoteller at der kommer glade vinterbadere hertil i denne weekend" udtaler direktør for Toppen af Danmark, René Zeeberg, der sædvanen tro selv var en tur i bølgerne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vinterbadedage skudt i gang' til en bekendt