
Musikalsk håndsrækning til ”Virkelyst”
28. februar 2023 - kl. 9:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag den 4. marts klokken 15 er der mulighed for at opleve en af Skagens mange populære musikere, når Michael Gaihede underholder og fortæller til fordel for huset på Drejerstien.
Michael behøver sådan set ikke nærmere præsentation. De fleste i Skagen har på et eller flere tidspunkter hørt ham sammen med forskellige medspillere spille forskellige slags musik, Fra rock til jazz.
Mange husker sikkert endnu de populære jazzfrokoster under det daværende ph-hus på Havnevej.
Derudover har mange både lokale og gæster i byen været til de musikaftner Michael arrangerede i sit værksted på Havnen.
Alt dette og meget mere vil Michael fortælle om og ind i mellem give eksempler på den musik, han har været med til at spille gennem mere end 60 år.
Men arrangementet er også et støttearrangement for ”Virkelyst”, der måske i mere end geografisk forstand lever en lidt tilbagetrukket tilværelse.
Faktisk sker der en del i dette værested. Flere klubber holder deres arrangementer i huset, ligesom det er ramme om så forskellige aktiviteter som maleri og bridge.
Huset bliver også brugt til mere private formål som ramme om fødselsdage og lignende festligheder.
Selvom mange bruger huset, er der i de seneste år kommet andre muligheder i Skagen for den slags aktiviteter, men der er tydeligt stadigvæk brug for ”Virkelyst”. Derfor er bestyrelsen glade for Michaels tilbud og håber, at mange vil komme og høre ham.
Det koster 100 kr. at være med, og i den pris er inkluderet en forfriskning. Der allerede flere, der har benyttet sig af, at man kan tilmelde sig på mail B.karlsen@skagennet.dk, men man kan også bare møde op.
2 kommentarer til “Musikalsk håndsrækning til ”Virkelyst”” under annoncerne.
Vi glæder os til en eftermiddag i Virkelyst sammen med Michael.
Det kan være at vi også kan få en lille dans, hvis Michael spiller Bue Berry Hill.
I Sverige køre pensionisterne ud og drikker kaffe om eftermiddagen og slutter mede en dans
Poul og Kirsten
Hej Michael.
Du er en rigtig god musiker, godt initiativ.